Afstemningsfester har ændret karakter

Afstemningsfesten på Folkehjem i Aabenraa er i dag den mest kendte. Den arrangeres af Sprogforeningen, Foreningen Norden, Frederiksklubben, Sønderjydsk Skoleforening og Grænseforeningen Aabenraa. Foto: folkehjem.dk

Tilføjet 07. feb 2019 - 10:37
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 1 / februar 2019

Afstemningsfesterne i Sønderjylland den 10. februar er i dag en bekendelse til det danske uden at være en kamp mod det tyske, siger enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland

Af Merlin Christophersen

Den 10. februar 1920 stimlede dansksindede sønderjyder sammen i forsamlingshuse og andre mødesteder for at feste. Det gjorde de i forventning om, at den folkeafstemning, der fandt sted den dag, ville falde ud til dansk fordel.  

Sønderjydernes forventning holdt stik: Tre ud af fire sønderjyder stemte dansk. Og efter Genforeningen, der fulgte afstemningen, udviklede afstemningsfesterne i Sønderjylland sig hurtigt til en tradition.

Afstemningsfesterne var så udbredte, at de sammen med genforeningsfesterne den 11. juni og kongens fødselsdag den 26. september udgjorde de mest betydningsfulde nationale fester op til Anden Verdenskrig. Festerne blev holdt sognevis i de 120 sønderjyske sogne, oftest på initiativ af foreningslivet, og samlede en stor del af de over 100.000 dansksindede sønderjyder.  

Truslen fra Tyskland

Carsten Porskrog Rasmussen, der er enhedsleder for historie på Museum Sønderjylland, har i flere år beskæftiget sig med nationale folkefester i Sønderjylland. 

“Fælles for afstemningsfesterne var kampen mod Tyskland. De officielle taler, der blev holdt af kulturpersonligheder, politikere, skolefolk, pressefolk, præster eller andre, fokuserede ofte på aktuelle emner, herunder truslen fra Tyskland, der jo voksede sig større med Hitlers magtovertagelse og frem mod besættelsen. Og de lokale, der tog ordet, fortalte ofte om tiden før Genforeningen efter devisen: ‘Tysken var slem, men vi holdt alle sammen’”, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

I mange år samlede afstemningsfesterne både gamle og unge. Selv under besættelsen, hvor afstemningsfesterne periodevis blev forbudt, mødtes folk på privat initiativ, og efter befrielsen tog foreningerne igen traditionen op.

Flere steder blev der holdt bal i forlængelse af det traditionsrige kaffebord og talerne for at tiltrække publikum. Alligevel svandt interessen med årene, og i dag er der kun en håndfuld afstemningsfester tilbage, som oftest bliver holdt i samarbejde mellem flere foreninger.

“I dag har man samlet kræfterne og holder færre, men stadig rimelig store afstemningsfester. Publikum er blevet ældre, og der bliver ikke længere holdt bal. Desuden er de personlige beretninger faldet bort, da der ikke er nogen tilbage, der kan huske tiden før 1920. Men kaffebordet og de officielle taler er bibeholdt. I dag kan talerne eksempelvis handle om det positive dansk-tyske forhold. Så afstemningsfesterne er i dag en bekendelse til det danske uden at være en kamp mod det tyske”, slutter Carsten Porskrog Rasmussen.

Den 10. februar 2019 bliver der bl.a. holdt afstemningsfest på Folkehjem i Aabenraa, Hotel Norden i Haderslev, Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld, Konfirmandhuset i Skodborg, Vingsted Mølle i Bredsten, i Sdr. Hygum Forsamlingshus og Broagersalen i Broager.