Dannebrog vajer på trods af bristede drømme

"Brugen af Dannebrog bliver særlig vigtig i Sydslesvig, fordi mindretallet har brug for at tydeliggøre det fællesskab, man har med hinanden og med Danmark", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. Foto: Thomas Tolstrup

Tilføjet 03. jun 2019 - 12:00
Del nyheden

Klummen er fra magasinet Grænsen nr. 3 / juni 2019

KLUMME: Dannebrog er et af de stærkeste symboler på fællesskab, vi har. Vi bruger det som symbol på familiens fællesskab, når vi flager til familiefester m.v., og som symbol på menighedens fællesskab, når vi flager til gudstjeneste eller ved religiøse højtider. Endelig bruger vi det også som symbol på det nationale fællesskab, når vi flager Grundlovsdag, ved kongehusets festdage eller for at mindes historiske begivenheder.

At bruge Dannebrog er dermed også et signal om identitet, om at høre til i fællesskabet.

Da jeg i 1980’erne var højskolelærer på Rønshoved Højskole brugte vi i høj grad Dannebrog på den måde. Jeg husker, hvordan Hans Haarder (forstander på Rønshoved Højskole 1941-1979, red.) gennemførte en morgensamling ved flagstangen og havde bedt en af pigerne på holdet om at hejse flaget. Og hvordan jeg selv talrige gange hejste flaget, mens kursisterne sang de sidste to vers af ”Jeg elsker de grønne lunde” af Johannes Helms, der skrev sangen i 1873, 11 år efter nederlaget i 1864 og efter selv at have deltaget i Treårskrigen 1848-1850:

”Om alle de drømme bristed’/du har fra din ungdom drømt,/om trængsel og nød du fristed,/jeg elsked’ dig dobbelt ømt./

Men end er der sang i skoven/højt bølger det røde flag,/end er der en Gud foroven,/der råder for Danmarks sag.”

De bristede drømme, der nævnes i sangen, handler om Sydslesvig, mens det røde flag og sangen i det hele taget minder os om, at Vorherre selv råder for Danmarks sag.

Brugen af Dannebrog bliver særlig vigtig i Sydslesvig, fordi mindretallet har brug for at tydeliggøre det fællesskab, man har med hinanden og med Danmark. Og hvor er det godt, at det tyske flertalssamfund anerkender de danske sydslesvigeres trang til ved festlige lejligheder at vise deres identitet i det offentlige rum.

Dannebrogs symbolik må siges at være forandret. Det er næppe muligt at samles til flaghejsning som tidligere på Rønshoved, men flaget er der stadig som identitetssymbol, og det er blevet langt mere rummeligt. Grænseforeningen kan i sin markedsføring vise Dannebrog sammen med det tyske flag, og vi ser ofte unge danskere med indvandrerbaggrund svinge med Dannebrog. Det er godt sådan!

Dannebrog fylder 800 år den 15. juni. Det vil Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening (SSF) markere på Folkemødet på Bornholm ved at lade Dannebrog dale ned fra himlen på ny. Denne gang dog med hjælp fra en faldskærmsudspringer, som lander foran hovedscenen med et Dannebrogsflag. Selve landingsområdet, en cirkel med en diameter på 25 meter, markeres af unge sydslesvigere og Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, alle iklædt en t-shirt med teksten ”danskerne findes i mange modeller”. Pointen er naturligvis, at Dannebrog er et vigtigt fælles symbol, men også et rummeligt symbol, hvor alle kan være med. Efter landingen er det planen, at en fremtrædende minister holder fødselsdagstalen for Dannebrog.

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen