Dansk Plakatmuseum markerer 30-året for Berlinmurens fald

Det er plakater som disse, man kan se i Dansk Plakatmuseums udstilling om Berlinmurens fald. Plakaterne er fra hhv. 1992, 1949 og 1949. Foto: Klaus Staeck, Ukendt kunstner og Alexander Wagner/Dansk Plakatmuseum

Tilføjet 11. sep 2019 - 10:12
Del nyheden

Til november er det 30 år siden, at Berlinmuren blev væltet, hvilket blev begyndelsen af enden for det opdelte Tyskland. Det markerer Dansk Plakatmuseum, der ligger i Den Gamle By i Aarhus, med en ny udstilling med i alt 130 plakater, der fortæller historien om livet bag muren i Vest- og Østtyskland.

Det er akademisk medarbejder Line Fogh Sørensen, der står bag udstillingen, som åbnede op for gæster den 29. august. Hun mener, at det er vigtigt at tage ved lære af begivenhederne i 1989.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i dag bygger mure som aldrig før, eksemplificeret ved Donald Trumps grænsemur mod Mexico samt Danmarks eget vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland. Det virker som om, at den glæde, murens fald skabte ikke bare i Tyskland, men i hele verden, i dag er glemt”, siger Line Fogh Sørensen og uddyber:

”Jeg håber, at vores besøgende efter at have set udstillingen stopper op og reflekterer over, hvor verden er på vejen hen, hvis vi fortsætter med at sætte hegn og mure op. Tyskland har stadig dybe ar efter årene under muren.”

Mange af plakaterne til udstillingen har Line Fogh Sørensen fundet i Plakatmuseets store arkivsamling, der indeholder mere end 200.000 plakater. Derudover er en række plakater, der skildrer opdelingens tidlige år, blevet købt hos en forhandler i Berlin, som museet har haft kontakt til gennem en årrække. Også privatpersoner har tilbudt at låne museet deres originalplakater, som de selv har haft med hjem fra Tyskland, til udstillingen.

”Det fantastiske ved plakater er, at de er skabt i deres egen tid og fortæller om et øjebliksbillede. Og gennemgående ved de øst- og vesttyske plakater er, at de er et udtryk for håb, drømme og politiske overbevisninger”, forklarer Line Fogh Sørensen, der ser en klar forskel på plakaterne fra Øst- og Vesttyskland.

”De østtyske plakater fortæller historien om, hvordan man i hvert fald officielt har vendt sig mod Sovjetunionen. Man følger nu den vej, som de har lagt for Østtyskland og dyrker de samme heltesymboler i form af industriens opblomstring samt de mandlige og kvindelige arbejdere på marken”, forklarer Line Fogh Sørensen.

Anderledes forholder det sig med de vesttyske plakater, der særligt i Vest- og Østtyskland tidlige år bærer præg af, at man ikke har accepteret opdelingen og arbejder for en genforening.

”F.eks. reklamerer en vesttysk turistplakat for, at man skal komme til Berlin ved at have afbildet både Berliner Funkturm, der var et symbol på Vestberlin, og Brandenburger Tor, som var et symbol på Østberlin”, siger Line Fogh Sørensen.

I forbindelse med udstillingen har museet også bygget en model af Berlinmuren, der skærer sig gennem udstillingslokalet og skaber opdeling. På murens ene side kan de besøgende læse om Vesttysklands grundlæggelse og udvikling, mens Østtysklands historie præger den anden side af muren. Indbygget i muren viser en række montre små stykker af den rigtige Berlinmur, som privatpersoner har lånt museet til udstillingen.

”Vi håber, det er med til at skabe en bedre forståelse for, hvad det gør ved mennesker og samfund at leve med sådan en mur”, afslutter Line Fogh Sørensen.

Udstillingen Murens fald - Tyske plakater før og efter 89 kan ses frem til den 19. januar 2020.

Vest- og østtyske plakater
Mens de østtyske plakater trækker på de sovjetiske tanker og idéer (plakaten til venstre), er de vesttyske plakater præget af et ønske om genforening. På plakaten til højre ses Berliner Funkturm og Brandenburger Tor på lige fod med hinanden. Plakaterne er fra hhv. 1950, 1995 og 1952. Foto: Ukendt kunstner, Studio Schlüter og Hans & Ruth Albitz/Dansk Plakatmuseum