Dronningen besøgte Sydslesvig: "Hun er jo symbolet på Danmark"

Dronning Margrethe besøgte Slesvig-Holsten d. 3.-6. september. Her er det generalkonsul Kim Andersen, der tager imod dronningen ved ankomsten i Flensborg Havn. Foto: Grænseforeningen

Tilføjet 10. okt 2019 - 14:20
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 5 / oktober 2017

Den 3.-6. september var dronning Margrethe for første gang siden 1978 på officielt besøg i delstaten Slesvig-Holsten og hos det danske mindretal i Sydslesvig. Magasinet Grænsen var med på førstedagen, der førte dronningen fra centrum af Flensborg til Kobbermølle, en lille by tæt ved grænsen til Danmark

Af Alexander Leicht Rygaard

 

Foto: Grænseforeningen
Regnen hænger i luften. De mange grå skyer på himlen har omsluttet Flensborg Havn, og langs kajen har den fremmødte menneskemængde samlet sig under regnslag og paraplyer. Alle venter. Nogle mere utålmodigt end andre. “Kom nu, dronning”, råber en dreng fra en børnehaveflok, der har sikret sig en plads i første række. Det utålmodige børnehavebarn siger nok det, de fleste tænker. For regnen har efterhånden taget til i styrke og gør, at de mange medbragte dannebrogs- og tyske schwarz-rot-gold-flag bliver våde. Men pludselig vender vejret. Som i en scene fra en film bryder en enkelt solstråle frem gennem skyerne, og på vandet dukker Kongeskibet Dannebrog op. Menneskene på kajen hiver regnslag og paraplyer til side for igen at finde flagene frem, mens det knap 80 meter lange skib lægger til kaj. Foto: Grænseforeningen   

 

Solens stråler varmer. For en stund har den kolde regn lagt sig, ligesom dronning Margrethe skal til at gå fra borde. Der går et sus gennem folkemængden, da skibets mange signalflag i bl.a. gule, grønne og røde farver hejses. Et effektivt trick, der giver én lyst til at klappe. De fleste klapper da også, da dronningen bevæger sig ned af skibets landgangstrappe. Den danske generalkonsul Kim Andersen tager imod på kajen, hvorefter otteårige Anna-Sophie giver dronningen en buket blomster.
Solens stråler varmer. For en stund har den kolde regn lagt sig, ligesom dronning Margrethe skal til at gå fra borde. Der går et sus gennem folkemængden, da skibets mange signalflag i bl.a. gule, grønne og røde farver hejses. Et effektivt trick, der giver én lyst til at klappe. De fleste klapper da også, da dronningen bevæger sig ned af skibets landgangstrappe. Den danske generalkonsul Kim Andersen tager imod på kajen, hvorefter otteårige Anna-Sophie giver dronningen en buket blomster. Foto: Grænseforeningen

 

Foto: Grænseforeningen
Et enormt dannebrogsflag hænger fra loftet i aulaen på Duborg-Skolen i Flensborg. Laura Behnemann og Lea Golditz (th.) fra 12.a har stillet sig helt frem til det røde afspærringsbånd, der adskiller pressefolkene og gymnasieeleverne. “Vi vil gerne have det bedste udsyn, når nu hun er her”, siger Lea Golditz. I baggrunden er et par af de andre gymnasieelever begyndt at lege sten-saks-papir for at udfylde ventetiden. “Det er en stor ære, at hun er her. Man hører altid om hilsenen til mindretallet i nytårstalerne, men nu er hun faktisk her”, siger Laura Behnemann, hvortil Lea Golditz supplerer: “Og hun er jo symbolet på Danmark.” Foto: Grænseforeningen

 

Foto: Grænseforeningen
Det er egentligt ikke planlagt. Men alligevel stiller dronning Margrethe op foran pressen til et spontant pressemøde i slutningen af besøget i Kobbermølle. “Det er jo ikke nogen overraskelse for mig, jeg ved godt, at det (mindretallet, red.) findes, men hver gang man møder nogen herfra, så bliver man meget varm om hjertet. Det må jeg sige. Det er meget smukt, at man kan være loyal borger i et land og samtidigt have sit hjerte delvist et andet sted og høre med til den danske kultur. Det er meget fornemt”, siger dronningen til pressen foran én af de velbevarede arbejderboliger, som kong Christian 4. fik opført i 1600-tallet til arbejderne på værket. Foto: Grænseforeningen

 

Foto: Grænseforeningen
Nerongsallee, en ganske almindelig villavej i det vestlige Flensborg, er afspærret. Foran det danske alderdomshjem, der har ligget på adressen siden 1950, har en mindre menneskeskare samlet sig. En børnehave øver sig i at råbe “hurra” så højt, de kan. Men få minutter efter, da dronningen er ankommet, glemmer næsten halvdelen af børnene at råbe noget som helst. De er alt for betagede af dronningen og hendes følge. Foran alderdomshjemmet står også Gitte Krugmann (i midten) og Sonja Schilling-Lenz (th.), der er kolleger i et dansk legepladsudstyrsfirmas afdeling i Flensborg. De måtte sammen med kollegaen Olga Korogodskaia overbevise deres chef om at rykke et møde, så de kunne nå at hilse på dronningen. “Jeg synes, det er meget spændende at opleve. Jeg er meget interesseret i Kongehuset, så det her ville jeg ikke gå glip af”, siger Gitte Krugmann. “Jeg så faktisk dronningen for 41 år siden. Jeg var blandt den gruppe af børnehavebørn, der gav hende blomster. Så det var sjovt at se hende igen”, fortæller Sonja Schilling-Lenz. Foto: Grænseforeningen

 

Foto: Grænseforeningen
“Det er en kæmpe ære, at dronningen kommer og besøger os fra mindretallet”. Begejstringen hos Christina Strunz-Ewel, dagsinstitutionsleder i Lyksborg Børnehave, er ikke til at tage fejl af. På trods af at regnen vælter ned over Flensborg Havn, smiler hun stort. Rundt omkring hende står en gruppe børnehavebørn, der alle bærer dannebrogskroner med teksten “Velkommen til Sydslesvig” under regnjakkehætten. “Vi har de seneste uger undervist børnene i grænser, mindretal og historie forud for jubilæet for grænsedragningen i 2020, så vi har glædet os længe til dronningens besøg”, siger Christina Strunz-Ewel med stolthed i stemmen. Foto: Grænseforeningen

 

“Deres Majestæt. Jeg vil gerne takke dem”

Den 18-årige gymnasieelev Johanne Juul Olsen holdt tale, da dronning Margrethe besøgte Duborg-Skolen. Læs talen her:

“Deres Majestæt. Jeg vil gerne takke Dem på vegne af eleverne for at besøge os her på Duborg-Skolen. Vi har længe set frem til Deres besøg, og håber, at De fortsat vil nyde Deres ophold i det sydslesvigske.

I 2020 fejrer vi 100-året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Det er en begivenhed, jeg personligt ved, beskæftiger mange af mindretallets borgere. Det vil nemlig sige, at vi kan fejre 100 års godt naboskab, hvor modsætninger og stridigheder har udviklet sig til fælles værdier, et unikt kulturelt fællesskab og ikke mindst næstekærlighed på tværs af landegrænser og sprog.

I samfundsfagstimen lærer vi om Bundestag såvel som Folketinget, når vi har fødselsdag står der Dannebrog på bordet, men der bliver råbt ‘Alles Gute’. Og når det bliver december, skal der drikkes Glühwein og danses om juletræet.

I aftentimerne ser vi både Bundesliga og Brøndby, og vi beundrer det danske landshold, når de vinder VM. For her er det nemlig ikke kun jer nord for grænsen, der jubler, når den danske landsholdsspiller Mikkel Hansen scorer. Nej, vi er lige så meget med, som alle dem, der har dansk postnummer – og det kan vi lide.

Vi unge vokser op i et miljø med en hverdag, hvor to kulturer bliver rørt op i en skål, æltet og pisket, formet og smurt og til sidst bagt i den kæmpe ovn, der hedder Sydslesvig.

Ovenpå bliver der strøet lidt krymmel, det vil sige alt det unikke, det karakteristiske og ikke mindst det, det vil sige at være sydslesvigsk – nemlig at man tager det bedste fra to kulturer og tilføjer lidt ekstra.

Fordi det er, hvad Danmark er for os – ikke en bopæl eller adresse, heller ikke en regering eller et kongehus eller for den sags skyld et simpelt naboland – nej.

Danmark er et sted, som vi danske mindretalsborgere kan kalde hjertehjem.

Et sted, der giver os tryghed, muligheder og som favner os med gavmildhed og åbenhed, som jeg ved, vi sætter stor pris på.

Det er ikke vores fysiske hjem, men man nærer en vis længsel og lyst efter det danske, som kan kendetegnes ved at man i sit inderste ved: Her hører jeg også til. Tak.”