Ingen grænse for gensidighed

Grænseforeningen arbejder videre på at styrke den folkelige opbakning til mindretallet i Sydslesvig, skriver Jens Andresen, formand i Grænseforeningen, i sin leder. Foto: Niels Åge Skovbo/FOKUS

Tilføjet 10. okt 2019 - 13:06
Del nyheden

Lederen er fra magasinet Grænsen nr. 5 / oktober 2019

LEDER: Grænseforeningen arbejder videre på at styrke den folkelige opbakning til mindretallet i Sydslesvig, skriver Jens Andresen, formand i Grænseforeningen, i sin leder.

Af Jens Andresen, formand i Grænseforeningen

Jubilæumsåret for Sønderjyllands genforening med Danmark nærmer sig, og glædeligt er det, at mange af idéerne til at festliggøre denne nationale begivenhed, er ved at tage endelig form. 2020 markerer også Grænseforeningens 100-årsjubilæum, der giver anledning til at gøre status over foreningens første 100 år og se frem mod de næste.

I sin tale ved festmiddagen på A.P. Møller Skolen i Slesvig i anledning af dronningens besøg for nyligt slog ministerpræsident Daniel Günther fast, at grænsen nu forbinder. For alt er heldigvis ikke længere i grænselandet, som det var.

Det samme kan man sige om Grænseforeningen. I efteråret udkommer Axel Johnsens bog, Grænsen, folket og staten, om Grænseforeningens historie 1920-2020. Bogen skildrer på bedste vis, hvordan Grænseforeningen har udviklet sig fra at være en forening præget af stærkt nationalkonservative holdninger til nu at stå for “en åben danskhed”.

Især er bogens beskrivelse af foreningens holdning til en mulig genforening af Sydslesvig med Danmark efter Nazitysklands kapitulation i 1945 interessant. Jeg vil gerne fremhæve den store værdi af Axel Johnsens grundige arbejde, der bl.a. gør det tydeligt, at man altid skal tage fortidens særlige forhold med i betragtning, inden man gør sig til dommer over de beslutninger, der er blevet truffet.

I dag lever man i grænselandet side om side og respekterer hinanden. Det står i modsætning til tidligere tiders konfrontationer på grund af nationalt sindelag. På tilsvarende vis har Grænseforeningen i mange år haft fokus på de skel, som blev dannet af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Sådan er det heldigvis ikke længere.

Jeg tror, Grænseforeningen fremover vil fokusere endnu mere på, hvad der forbinder os som danskere og tyskere, og hvordan vi gensidigt kan berige hinanden ved at kende hinandens værdier og forskelligheder, og hvorfor de er der. Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan inspirere til fredelig sameksistens i demokratiske fællesskaber, hvilket er relevant, såvel for andre nationale mindretal i Europa som for flerkulturelle i Danmark.

Den gensidige berigelse forudsætter dog, at værdierne og forskellighederne fortsætter med at eksistere side om side i grænselandet. Derfor arbejder Grænseforeningen videre på at styrke den folkelige opbakning til mindretallet i Sydslesvig, samtidig med, at Grænseforeningen dyrker de positive forbindelser og muligheder, grænsen giver.