”Jeg glemmer aldrig den dag, vi skulle hente Gaby for første gang”

Gaby Brix var feriebarn hos Jytte og Georg Sandvad i Silkeborg i 1970'erne. Siden har de - med nogle få pauser - haft jævnlig kontakt og blandt andet deltaget i hinandens familiefester. Foto: Lars Aarø/Fokus

Tilføjet 26. aug 2019 - 10:34
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 4 / august 2019

Frikadeller, flagtraditioner og fællessang. Gaby Brix lærte dansk sprog, madkultur og traditioner at kende, da hun kom til Danmark som feriebarn fra Sydslesvig i Tyskland og tilbragte en række somre hos Jytte og Georg Sandvad i Danmark. Meget af det, hun lærte dengang, giver hun videre til sine egne børn. Men det vigtigste har været følelsen af at blive en del af en stor, kærlig familie, fortæller det tidligere feriebarn.

Af Malene Fenger-Grøndahl

“Da vi sagde ja til at tage imod en feriepige, anede vi ikke, hvad det ville bringe med sig. Men vi har aldrig fortrudt. Gaby er en del af vores familie. Sidste år blev Gabys datter konfirmeret, og vi var inviteret med. Det var vi meget beærede over,“ siger Jytte Sandvad.

Hun sidder ved spisebordet i parcelhuset i Silkeborg, og foran hende ligger en bunke fotos; de ældste er fra 1970’erne, de nyeste fra sidste år. Blandt de nye er et konfirmationsfoto af Gaby Brixs datter, Emma. Blandt de ældste er et konfirmationsbillede af to af Gaby Brixs søstre. På et andet af de ældre fotos smiler en lille mørkhåret pige, så man kan se, at hun netop har tabt en fortand.

“Jeg glemmer aldrig den dag, vi skulle hente Gaby første gang. Det var sommeren 1972. Jeg kørte ind til Horsens Banegård sammen med vores datter, Dorte, som dengang var fire år. Det vrimlede med børn på perronen, som alle havde et skilt med deres navn på om halsen. En masse danske ferieværter rendte rundt og kiggede på skiltene. Jeg fik øje på en pige, der stod lidt for sig selv, og så gik Dorte og jeg hen og kiggede på hendes skilt. Det var Gaby. Hvad er der mon ikke gået igennem hovedet på hende. Hun var jo bare fem år og anede ikke, hvad hun skulle op til“, siger Jytte Sandvad.

Georg Sandvad nikker: “En bekendt af Jytte havde spurgt, om det ikke var noget for os at få et feriebarn fra Sydslesvig. Vi kendte ikke noget særligt til grænseregionen. Men vi syntes, at det var en fin idé. Vi er begge vokset op i familier, som havde københavnske feriebørn“, siger han.

“Jeg kom ind i en kærlig familie”

Georg og Jytte Sandvad bladrer lidt i billederne på spisebordet. De venter på Gaby Brix, som i dag er 53 år. Hun bor i den sydslesvigske kommune Læk (på tysk Leck), hvor hun arbejder som revisormedarbejder.

Hun har aftalt med Jytte og Georg Sandvad at komme på besøg denne sommeraften for at udveksle minder. De vil fortælle magasinet Grænsen om deres erfaringer med at være feriebarn og feriebarnsværter under den ordning, som blev etableret i maj 1919, da de første feriebørn fra Sønderjylland, Flensborg og Sydslesvig kom til Danmark. I 1970’erne og 1980’erne, da Gaby Brix og fire af hendes søskende blev feriebørn hos Jytte og Georg Sandvad i Hornsyld, kom de fleste feriebørn til Danmark for at blive introduceret til dansk sprog og kultur. Men for Gaby Brix var opholdene hos Jytte og Georg Sandvad først og fremmest en oplevelse af at blive indlemmet i en kærlig familie, fortæller hun, da hun – lidt forsinket af en trafikprop omkring Kolding – er kommet frem til Silkeborg.

“Vi var syv søskende, og vores mor var ikke i stand til at give os den omsorg og tryghed, som børn har brug for. Så det var en stor frihed for mig og mine søskende at komme herop”, fortæller Gaby Brix. Moren havde mødt sin tyske mand i Sverige, og Gaby Brix mener, at hendes motivation for at sende dem på ferieophold i Danmark var, at de lærte så meget dansk, at de kunne klare sig i Sverige, hvis hun ville vende tilbage dertil.

 

Gaby
“Jytte og Georg er en familie, jeg selv har valgt, og de har heldigvis også valgt mig og min familie,” siger Gaby Brix. Foto: Lars Aarø/Fokus

 

“Der var ikke mulighed for at lære svensk i Sydslesvig, men min mor kunne sætte os i dansk børnehave og skole og sende os på ferieophold i Danmark,” siger Gaby Brix, der ikke husker meget fra sin første sommer hos Jytte og Georg Sandvad. Men noget står dog klart i erindringen:

“Jeg husker, at jeg stod på perronen, og flere forskellige damer kom hen og kiggede på mit skilt og gik igen. Men så kom der én, som ville tage mig med, og jeg tænkte, at det vist var meget godt. Da jeg kom ind i Jytte og Georgs hjem, var det som at blive en del af familien med det samme. Alligevel blev jeg ked af det den første aften, og så fik jeg lov at sove imellem dem i dobbeltsengen, og det blev jeg ved med ret længe. De første nætter skulle jeg altid sove inde hos dem”, siger hun.

“Vores datter kaldte på os den første nat og sagde: ‘Den lille pige græder – kan hun ikke få lov at sove hos dig, mor’, og det kunne hun selvfølgelig”, husker Jytte Sandvad.

Hos Jytte og Georg Sandvad blev Gaby Brix inddraget i hverdagen, uden at det føltes som en pligt. Hun var med til at at slagte dyr og arbejde i stalden, og hun plukkede ærter i haven og spiste frikadeller, kartofler og persillesovs.

På tur i en gammel folkevogn

Senere kom fire af Gaby Brixs søstre også skiftevis på ferie hos Jytte og Georg Sandvad, og selv om opholdene på det tidspunkt var fastsat til tre uger, blev de typisk i hele skoleferien. Desuden kom de flere gange på efterårsferie, og Gaby Brix var også på juleferie hos familien Sandvad flere gange.

“Vi tog ikke på en masse udflugter, for vi havde ikke så meget at rutte med. Men jeg havde en gammel folkevogn med kaleche, og så stakkede vi ungerne op og kørte til Juelsminde og badede en hel dag; det var sommerens højdepunkt,“ husker Jytte Sandvad. Og Georg Sandvad tilføjer;

“Gaby ville altid spille 500, og hun snød, så det drev. Hun kunne se Jyttes kort, fordi de spejlede sig i hendes briller.“

Som barn tænkte Gaby Brix ikke så meget over, hvad det særligt danske ved ferieopholdene var.

“Men da jeg fik min datter, blev jeg klar over, at meget af det, jeg ønskede at give videre til hende, stammede fra mine ophold i Danmark. Min datter har gået i dansk børnehave og skole, for jeg sætter meget pris på det danske skolesystem, hvor man ser på det hele menneske. Og så er jeg vild med den danske tradition for at synge fællessang. Ja, og vi flager naturligvis også med Dannebrog på vores fødselsdage“ siger Gaby Brix.

Perleven med bedstemor

At knytte bånd over grænsen har enorm værdi, er Gaby Brixs, Jytte og Georg Sandvad og enige om.

“Selvom vi ikke kendte til egentligt had mod tyskere, sådan som der nok har været i grænseregionen, var der en snert af det i vores familie. Da Jyttes bedstemor hørte, at vi skulle have et sydslesvigsk feriebarn, sagde hun, at vi ikke skulle komme rendende med sådan en tysker. Men da hun så Gaby, gik der et kvarter, så var de blevet perlevenner. Hun kunne jo pludselig se, at hun bare var en pige på fem år, som ikke havde haft noget med krigen at gøre,“ siger Georg Sandvad.

 

gaby
Gaby Brix besøgte Georg og Jytte Sandvad for første gang i 1972. Foto: Lars Aarø/Fokus

 

FAKTABOKS: SYDSLESVIGSKE FERIEBØRN TIL DANMARK I 100 ÅR

‘Komitéen for slesvigske Børns Ferierejser’ blev stiftet i 1919, og feriebarnsordningen, hvor sydslesvigske børn rejser på sommerferie hos danske værtsfamilier, kan således fejre 100 år i år. Det var strenge tider i Tyskland efter Første Verdenskrig, og de slesvigske skolebørn fra Flensborg og det øvrige Sydslesvig kom derfor på ferie for at blive “fedet op” og boede især hos landbofamilier. De sydslesvigske børn fik mulighed for at opleve ‘det forjættede land’ mod nord, og ud over den gode mad fik de lidt ekstra tøj og sko med i kufferten, når de rejste sydpå igen. Søgningen til ordningen var stor. Fra 1920-36 var over 22.000 børn på ferieophold. 8.000 sydslesvigske børn kom på sommerferie i Danmark i 1947, 9.900 i 1948 og ca. 10.000 i 1949. I dag kan også danske børn komme på ferieophold hos sydslesvigske familier. Sidste år var 96 sydslesvigske børn på ferieophold hos en dansk værtsfamilie, og syv danske børn var på ferieophold hos en sydslesvigsk familie. “Sydslesvigske Børns Ferierejser”, der i dag administreres af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, i et samarbejde med Grænseforeningen, fejrede sit 100 års jubilæum ved De danske årsmøder i Sydslesvig i juni og ved en jubilæumsfest i Flensborg 31. august.

FAKTABOKS: EN KVINDE MED DET VARMESTE HJERTE

Julie Ramsing (1871-1954), der var filantrop og gift med en officer, satte sig i 1918 i spidsen for at organisere en nødhjælpsaktion til fordel for underernærede tyske børn, der kom på et tre måneders rekonvalescensophold i Danmark. Nødhjælpsaktionen skete i samarbejde med De Samvirkende Menighedsplejer. Julie Ramsing blev herefter formand for ‘Komiteen for slesvigske børns Ferierejser” fra stiftelsen i 1919 til 1948. Det sønderjyske spørgsmål lå Julie Ramsing på sinde, og hun var også medstifter af Den Sydslesvigske Kvindeforening, der bl.a. formidlede dansksindede kvinders årlige besøg i København. Hun var den eneste kvinde i hovedbestyrelsen af Flensborg-Samfundet, og efter sin mands død overtog hun hans formandspost i Foreningen Dannebrog, der havde som formål at styrke det nationale sindelag i det danske mindretal syd for grænsen. I en nekrolog hed det, at Julie Ramsing “var et Særsyn af Energi og Handlekraft, men bag den kolde Energi bankede det varmeste Hjerte.”

Se film om det første skib med feriebørn til Danmark på www.denstorekrig1914-1918.dk.

Kilde: kvindeinfo.dk