Kulturminister: Der skal stilles krav, hvis mindretallet skal overleve

Der skal stilles flere sprogkrav til de tyskere, der vælger mindretallet til, siger kulturminister Mette Bock (LA) til Kristeligt Dagblad. Foto: Thomas Tolstrup

Tilføjet 10. aug 2018 - 11:51
Del nyheden

Det, at mange tyskere tilslutter sig det danske mindretal i Sydslesvig, får flere til at sætte spørgsmålstegn ved den danske statsstøtte til mindretallet. Kulturminister Mette Bock (LA) forsvarer statsstøtten, men mener, der bør stilles større krav, hvis mindretallet skal overleve. Det skriver Kristeligt Dagblad.  

Identiteten i både det danske og det tyske mindretal er under forandring, og der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere vil give mening at støtte det danske mindretal med en halv milliard kroner årligt, fordi det nationale ikke længere vil være det vigtigste for mindretallets identitet, siger minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V), der selv er opvokset i Sønderjylland og gift med en mand fra det tyske mindretal, til Kristeligt Dagblad. I samme avis stiller også bl.a. museumsleder for Danevirke Muesum Nis Hardt spørgsmålstegn ved statsstøttens størrelse.

Men der skal ikke skæres i statsstøtten, hvis det står til kulturminister Mette Bock (LA), der har mindretallet som sit ansvarsområdet.  

”Både kulturelt og økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at investere i det danske mindretal. Vi får på begge områder rigtig meget tilbage, og med Tyskland som vores største eksportmarked er det også af afgørende betydning, at vi har så mange tosprogede og tokulturelle ambassadører,” siger Mette Bock til Kristeligt Dagblad.

Debatten om mindretallets identitet og statsstøttens rimelighed er ikke ny. Et af kritikpunkterne, der fremføres i debatten, er, at mindretallets nationale tilhørsforhold udvandes ved, at flere tyske familier vælger at sende deres børn i dansk skole, uden at forældrene selv lærer sig dansk eller knytter bånd til mindretallets foreninger.

Mette Bock, der også som fhv. formand for Grænseforeningen har fulgt udviklingen tæt, ser det dog ikke som et problem, at mindretallet bevæger sig fra en dansk national identitet til en mere flydende identitet. Og hun ser heller ikke noget grundlæggende problematisk i, at mange tyskere tilslutter sig mindretallet. Men der skal stilles større krav, siger hun.

”Der bør ganske enkelt stilles klare krav til de tyskere, der i stigende grad vælger danske skoler til deres børn. Forældrene skal lære at tale dansk! Mindretallet er nødt til at blive meget tydelig omkring sproget som en bærende værdi. Ellers risikerer man helt at forsvinde som mindretal,” siger Mette Bock til Kristeligt Dagblad.

Undersøgelsen Sydslesvigs Bidrag til Danmark som analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange i 2017 udarbejdede for Sydslesvigs Forening (SSF), viser, at det danske mindretal økonomisk set er en gevinst for Danmark. Undersøgelsen viser bl.a., at 60 procent af en gymnasieårgang i Sydslesvig rejser til Danmark for at tage en videregående uddannelse, at mange af dem får job i Danmark bagefter og at de er bedre til at uddanne sig og til at finde beskæftigelse end danske og internationale unge. Samlet yder sydslesvigerne et nettobidrag til den danske statskasse på 226 millioner kroner, når udgifter til uddannelse, SU og sundhed er trukket fra.

Læs artiklen "Dansk statsstøtte til Sydslesvig kan komme i spil" fra Kristeligt Dagblad her.