A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere (DSK)

Forening grundlagt 11. november 1936 på våbenstilstandsdagen efter 1. Verdenskrig. Denne dag blev af medlemmerne, der alle havde gjort krigstjeneste, opfattet som en frihedsdag, hvor de slap ud af verdenskrigens rædsler.

Hvert sogn i Sønderjylland har sit mindesmærke over de faldne i "den store krig" 1914-1918. Mindesmærkerne var tænkt som steder til stille bearbejdelse af de efterladtes sorg. Men den sønderjyske befolkning var delt i dansk- og tysksindede. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte, faldet for det tyske fædreland. Det kunne føre til strid. I 1930'erne benyttede det tyske mindretal mindesmærkerne ved såkaldte "Heldengedenktage" under hagekorset. De dansksindede oprettede i stedet "Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere" og gjorde 11. november til årlig dansk mindedag.

Initiativtager var skræddermester Wilhelm Hansen fra Aller. Foreningen bestod af en lang række lokalforeninger i Sønderjylland samt nogle øvrige, bl.a. i Flensborg, Ribe, Fredericia og Århus. Medlemstallet kulminerede i 1944 med 7.844, og antallet af lokalafdelinger i 1955 med 94 afdelinger.

DSK fik stor betydning for mobiliseringen af de danske vælgere, når der var valg, ikke mindst ved folketingsvalget i 1939. I perioden 1941-72 udgav foreningen en årbog, hvori medlemmerne skildrede deres oplevelser i 1. Verdenskrig. Foreningen blev nedlagt i 1988, hvorefter protokoller og arkivalier blev afleveret til Landsarkivet i Aabenraa og faner til Sønderborg Slot. Den sidste DSK’er døde i 2004.

Af Jørgen Buch Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Lars Henningsen: "Kampen om de faldnes minde". Historisk Samfund for Sønderjylland, 2019.