Lundbye mindes i grænselandet

Lørdag den 1. september ville guldaldermaleren J. Th. Lundbye (1818-1848) være fyldt 200 år. I den anledning er der blevet rejst en buste af ham i Bedsted, hvor han ligger begravet. Her ses malerens selvportræt fra 1841. Foto: Wikimedia Commons

Tilføjet 14. sep 2018 - 11:58
Del nyheden

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) ville være fyldt 200 år lørdag den 1. september 2018, og det markeres på forskellig vis, bl.a. i Kalundborg, hvor han var født, men også i grænselandet.

J. Th. Lundbye, der var en af den dansk guldalders største malere, ligger nemlig begravet på Bedsted Kirkegård, og den 1. september blev en buste af ham afsløret ved siden af hans gravsted. Busten, der er udført af billedhuggeren Hans Waldemar Bissen (1798-1868), er doneret af Ny Carlsbergfondet. Busten er opstillet på en sokkel i rød granit.

Det er lokale borgere i Bedsted, der står bag planerne om Lundbye-busten i et tæt samarbejde med formanden for Ny Carlsbergfondet, Karsten Ohrt.

Historien om J. Th. Lundbyes endeligt i Bedsted er tragisk. Han havde meldt sig frivilligt til tjeneste, da Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland brød ud i 1848. Undervejs gjorde hans bataljon ophold ved Arndrup Mølle i udkanten af Bedsted. Her blev han dræbt af et vådeskud den 18. april 1848. Han blev 29 år. Inden hans kammerater, herunder Svend Grundtvig (1824-1883), der var søn af salmedigteren N.F.S. Grundtvig, drog videre, svøbte de ham i Dannebrog og fik ham begravet.

Svend Grundtvig har beskrevet Lundbyes død. Beskrivelsen er gengivet af Hans Edvard Nørregaard-Nielsen i Johan Thomas Lundbye 1818-2018, der er udgivet i august 2018:

“En soldat sparkede ved den her i Bataillonen stadige Skødesløshed til en saadan Pyramide (af geværer, red.); den faldt og et Skud gik af; Kuglen peb forbi Øret af mig og knuste min Sidemands Hoved. Han var død i det samme; intet Skrig kom over hans Læber. Han har ikke følt noget Øiebliks Smerte. Lægerne styrtede til og erklærede ham strax for stendød. Bech, Brandis, Dalgas, Lütken og jeg fulgte vor afsjælede ven til Graven samme Dag. Han jordedes på Bedsted Kirkegaard.”