Da verdenskrigen kom til Sønderjylland

Tyske soldater lægger pigtråd nær Toftlund. Credit: Foto i privateje, trykt med tilladelse fra ejerne.

Tilføjet 12. feb 2018 - 15:30
Del nyheden

Artiklen er fra Magasinet GRÆNSEN nr.1 / februar 2018

Omfattende værk skildrer virkningerne af Første Verdenskrig i et sønderjysk sogn. Toftlund Sogn blev i 1916 base for tyskernes anlægning af Sikringsstilling Nord, der skulle forsvare den tyske grænse mod briterne. Der boede et betydeligt tysk mindretal i Toftlund, men forfatterne bogen betragter den som entydigt dansk.

Af Nils Arne Sørensen

En stor bog i fornemt udstyr med talrige billeder, men også masser af velskrevet tekst. De tre forfattere kan være stolte af resultatet af deres arbejde. At læseren er i vidende hænder, er der heller ingen tvivl om: Her er tale om grundigt arbejde, hvor der er gravet dybt i aviser, biblioteker og (endda private) arkiver.

Som helhed er bogen et flot eksempel på, hvor detaljeret et indblik i den menneskelige tilværelse for hundrede år siden det er muligt at grave frem, selv når man er langt fra magtens centre. At der er så meget materiale, som tilfældet er her, skyldes selvfølgelig også, at bogen handler om en særlig tid, som satte spor: Cirka 500 mænd med tilknytning til Toftlund Sogn gjorde tjeneste i tysk militær – og for resten af sognets godt 1.700 beboere satte krigsårene dybe spor i form af menneskelige tab og materielle afsavn, men også nye oplevelser med fæstningsbyggeri, straffelejre og russiske krigsfanger.

Faneflugt og feltlazaretter
Det er de 500 krigsdeltagere, der fylder mest i bogen. Omkring to tredjedele af bogen er helliget biografiske skitser af mændene med fokus på deres krigserfaringer. Nogle skitser er blot på et par linjer, andre fylder et par sider, og enkelte er en smule længere. Næsten alle er samlet i det store afsnit ”Krigsdeltagere” (s. 177-412), men enkelte er trukket ud og indgår som selvstændige afsnit i bogens første og mest spændende del, der følger sognet gennem krigsårene.

Denne del af bogen kombinerer kronologiske afsnit om livets gang år for år, primært baseret på de lokale aviser, med tematiske afsnit om eksempelvis de allierede krigsfangelejre, feltlazaretter, fangelejre, Sikringsstilling Nord og faneflugt. De fleste af de tematiske afsnit placerer Toftlund-borgernes krig i den bredere krigshistorie – for eksempel ved både at fortælle historien om de særlige fangelejre for sønderjyske krigsfanger og dernæst at fokusere særligt på de mænd fra Toftlund, der endte der.

Fra 1916 kom Toftlund til at spille en betydelig rolle i den tyske krigsplanlægning, fordi byen blev base for anlægget af den Sikringsstilling Nord, der skulle sikre den tyske grænse mod et eventuelt britisk angreb. Anlægsarbejdet greb naturligvis dybt ind i byens liv, og det afdækkes grundigt.

Det samme gælder den rolle, som russiske krigsfanger kom til at spille som arbejdskraft på gårdene, ligesom de strengt kronologiske afsnit om livets gang bringer læseren tæt på en tilværelse, hvor det som krigen skred frem, også på hjemmefronten kom til at handle mere og mere at udnytte alle tænkelige og utænkelige ressourcer, og hvor egentlig nød kom tæt på.

Mudrede grænsen
I indledningen kalder forfatterne Toftlund ”vores by,” og man fornemmer også klart, at bogens målgruppe er mennesker i eller med tilknytning til Toftlund. Andre vil savne en mere systematisk præsentation af by og sogn i bogens indledende del.

Forfatternes by er også tydeligvis dansk; de skriver, at de ofte har ”drøftet, hvordan det måtte være at skulle kæmpe for en sag, der ikke var ens egen.” Men faktisk var der et betydeligt tysksindet mindretal, og for to af de krigsskæbner, der fremdraget i flere detaljer, Karl Christian Ravnsgaard (søn af byens meget tysknationale lærer) og Andreas Hørlyck Schmidt (der blev praktiserende læge i byen fra 1925), var der tydeligvis tale om at kæmpe for en sag, de troede på.

Forfatterne understreger flere gange, at det tyske islæt skyldtes embedsmænd, men undervejs dukker der også tysksindede gårdejere op, så grænserne må i virkeligheden have været mere mudrede – som et typisk er tilfældet i nationalt sammensatte områder, hvor det i det daglige i høj grad har handlet om mere hverdagsnære ting end om nationalt sindelag.

Forfatterne fortæller, hvordan flere næringsdrivende forsøgte at undvige den nationale konflikt før krigen, fordi de gerne ville gøre forretninger med begge nationale grupper. Sådanne undvigelser var efter krigen ikke længere mulige, da folkeafstemningen krævede klar stilling. Det følger bogens afslutning, hvor der også trækkes linjer frem til mellemkrigstid med særlig vægt på de ofte triste liv, der blev krigsveteranernes lod.

Carl Erik Christensen, Lis Mikkelsen og Dan Obling: Fra Vestergade til Vestfronten. Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918. 476 sider. Toftlund Lokalhistoriske Forening.

Nils Arne Sørensen er professor i moderne historie ved Syddansk Universitet