Hvem hører til i den tyske Heimat?

Henover sommeren var krisen mellem Angela Merkels CDU og indenrigsminister Horst Seehofers CSU på sit højeste. Her ses de under et af deres talrige møder på en af Forbundskansleriets balkoner i slutningen af juni, kørt for et kompromis på asylområdet afværgede krisen i starten af juli. Foto: Paul Zinken/AFP/Scanpix Ritzau Horst Seehofer:

Tilføjet 23. aug 2018 - 10:46
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.4 / august 2018

Begrebet Heimat er blevet en politisk faktor i Tyskland.
Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere i 2015 har ført til, at mange tyskere er blevet bange for at miste deres hjemstavn. Magasinet Grænsen har bedt en række Tysklands-kendere om deres vurdering af den politiske situation

 

 

Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer (CSU), der også er tidligere ministerpræsident i Bayern, har som regel forstået at skabe en vis opsigt med sine politiske udmeldinger. På en pressekonference i Berlin den 12. marts i år skete det dog ikke med hans gode vilje. Han skulle præsentere sig som ny minister for et nyt superministerium for indenrigs-, hjemstavns- og byggeanliggender i Tyskland og ville forklare, at han allerede i 2014 havde grundlagt et Heimatministerium i Bayern. Imidlertid kom han til at kludre i ordene: “Jeg har grundlagt et Heimatmuseum… æhh, Heimatministerium i Bayern”, lød det, hvilket fremkaldte latterudbrud hos de fremmødte journalister.

Jørn Mikkelsen, der er tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten og historiker, forstår godt latteren: Heimat kan godt lyde lidt musealt og gammeldags. Men man skal tage begrebet yderst alvorligt, for den tyske befolkning har stærke følelser i forholdet til deres hjemstavn, understreger han:

 

“Efter Anden Verdenskrig var det sådan, at tyskerne have problemer med simpelthen at være tyskere. Man havde problemer med patriotisme og fædrelandskærlighed, og det betød, at man først og fremmest var tro over for den tyske forfatning – den tyske filosof Jürgen Habermas talte netop om ‘Verfassungspatriotismus’ (forfatningspatriotisme) – og dernæst var man europæer.”

 

“I tiden, der er gået siden dengang, har man fra politisk hold tilstræbt at få tys-kerne til at tænke på den måde. Men i den proces har man overset noget væsentligt. Nemlig at tyskerne ikke først og fremmest er tyskere. De er først og fremmest rundet af den delstat, de kommer fra. Danmark er et lille land, og derfor kan vi tale om, at vi har danske rødder. Men i Tyskland har man rødder i Slesvig eller rødder i Bayern. Og det er her det nye genvundne fokus på Heimat kommer ind i billedet godt hjulpet på vej af flygtninge- og migrantstrømmene og globaliseringen, der giver en vis rodløshed: Tyskerne vil tilbage til rødderne”, fastslår Jørn Mikkelsen.

 

Folkedragter og lederhosen

Horst Seehofer selv gav allerede ved sin tiltræden i marts sin udlægning af, hvad det nye Heimatministerium i Berlin skulle beskæftige sig med: “Nogle mener, at politikken nu kan begrænses til folkedragter og Lederhosen. Heimat handler om meget mere. Det er skik og brug, kultur, religiøs indstilling, også forbedring af livsgrundlaget, det frivillige arbejde, som mennesker udøver”, sagde han.

 

Siden dengang er der ikke sket det store i det nye ministerium, lyder kritikken fra forskellige politikere fra CDU og SPD, som Spiegel Online har talt med i slutningen af juli. De beskylder Horst Seehofer for manglende arbejdsiver og for at opholde sig for meget i Bayern. Til gengæld er der skruet op for den politiske retorik op til delstatsvalget i Bayern søndag den 14. oktober, hvor Horst Seehofers konservative parti, Christlich-Soziale Union (CSU), står dårligt i meningsmålingerne, mens det højrenationale parti, Alternative für Deutschland (AfD), står til fremgang.

 

I løbet af sommeren valgte Horst Seehofer at kræve afvisning af asylansøgere ved de tyske grænser, hvis de allerede var registreret i et andet land. Dette skabte en alvorlig krise i regeringskoalitionen bestående af forbundskansler Angela Merkels CDU, det bayerske søsterparti CSU og socialdemokraterne i SPD. Angela Merkel, der ønskede “en europæisk løsning”, måtte til sidst indgå et kompromis om asylpolitikken, efter at Horst Seehofer havde truet med at opsige samarbejde med CDU, som ellers har eksisteret i næsten 70 år, og forlade både sin ministerpost i Berlin og sin post som formand for CSU.

 

Uro på bagsmækken

I et af de første interview efter sin tiltræden sagde Horst Seehofer, at islam ikke hører til i Tyskland. Senere vakte det en vis opsigt, at Horst Seehofer på en pressekonference fastslog, at der var blevet udvist 69 afghanere af Tyskland, og at dette netop var sket på hans 69-års fødselsdag den 4. juli. En udtalelse, der i en dansk sammenhæng gav mindelser om den danske udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der i 2017 fejrede udlændingestramning nr. 50 med et billede af sig selv og en lagkage på de sociale medier. Udvisningen af de 69 afghanere fik dog et tragisk efterspil: Få dage efter Horst Seehofers udtalelse begik en af de udviste afghanere selvmord i Afghanistan, og oppositionen krævede Seehofers afgang. 

 

Men Horst Seehofer er stadig indenrigs- og Heimatminister i Berlin, og han er udstyret med et bundet mandat, vurderer Jørn Mikkelsen.

 

“Det har altid været vigtigt for CSU, at der ikke opstod en politisk kraft til højre for CSU. Det skete så, da AfD rykkede ind i Forbundsdagen med 12,6 procent af stemmerne ved efterårets forbundsdagsvalg, hvilket gjorde AfD til Tysklands tredjestørste parti efter CDU/CSU og SPD. Nu prøver Seehofer og hans partifæller at rykke partiet yderligere til højre for at lukke hullet. Man kan altid diskutere, hvor elegant han fører sin politik, men på en måde gør han det eneste, han kan gøre i den nuværende situation. Det er noget af en opgave, Seehofer har påtaget sig, og det er dømt til at give uro på bagsmækken”, siger Jørn Mikkelsen.

 

Alle vil have ejerskab over Heimat

Journalist og historiker Jesper Vind, der er Tysklandsmedarbejder for Weekendavisen og forfatter til bogen “Det nye tyske højre” fra 2017, peger på, at det ikke kun er højrefløjen, der er optaget af Heimat i tysk politik.

 

“Heimat er blevet et begreb, som alle politikere i Tyskland gerne vil have ejerskab over. Når Robert Habeck, der er formand for De Grønne, rejser rundt på sommerturné under overskriften ‘Des Glückes Unterpfand’ (En garanti for lykken), der er et citat fra den tyske nationalsang, er det et udtryk for, at han vil vinde betydningsindholdet af nationalsymbolerne tilbage. Og her indgår Heimat-begrebet også. Der er opstået en kamp om de tyske nationalsymboler, som minder om den, vi også har haft i Danmark. Især i forhold til brugen af Dannebrog, hvor mange danskere, især tidligere, har følt, at Dansk Folkeparti havde taget patent på flaget”.

 

“Habeck er meget inspireret af den franske præsident Emanuel Macron og er en meget dygtig politiker. Han har indset, at det ikke går an, at De Grønne kun taler om økologi. Han skal vinde denne her kulturkamp. Og det virker jo. De Grønne stormer frem og er i nogle meningsmålinger på linje med AfD”, siger Jesper Vind, der vurderer, at de fleste politikere i Tyskland efterhånden har forstået, at tyskernes forhold til deres Heimat skal tages alvorligt.

 

Tyskerne føler et kontroltab

“Mange tyskere føler, at Angela Merkel bare tromlede sin vilje igennem, da de tyske grænser blev åbnet for de mange flygtninge og migranter i 2015. Der var stort set ingen debat om det i parlamentet, og hun rådførte sig ikke med sin regering. Derefter fulgte nytårsnat 2015/16 i Køln, hvor unge piger blev overfaldet af flygtninge og en række andre ulykkelige sager. Bl.a. er en stor mængde asylsager slet ikke blevet behandlet endnu, og sagsbehandlingen har været kaotisk. Resultatet er, at tyskerne står med en følelse af politisk kontroltab”, siger Jesper Vind og fortsætter:

 

“Nu oplever man pludselig, at alle kan se, der er et problem, men stadig er der en vis tilbageholdenhed. Indtil for nylig har det hovedsageligt været AfD, der har talt åbent om problemerne, men nu altså også Horst Seehofer og en del andre tyske politikere”, siger Jesper Vind, der advarer imod at gøre grin med Horst Seehofer, hvilket der kan være en tendens til i den politiske debat.

 

“Det store spørgsmål i Tyskland er jo: Hvad skal man stille op med højrepopulismen? Man må have respekt for Seehofer, fordi han prøver at stoppe AfD”, siger han.

 

En tysk og en tyrkisk Heimat

Tyske borgere med anden etnisk baggrund har også blandet sig i den tyske debat om Heimat. Ikke mindst efter at fodboldspilleren Mesut Özil, der har tyrkiske rødder, har forladt det tyske fodboldlandshold efter VM i Rusland, fordi han følte sig diskrimineret hjemme i Tyskland. Anledningen var, at han i foråret lod sig fotografere i selskab med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, hvilket affødte skarp kritik i den tyske offentlighed. Lå Mesut Özils loyalitet nu hos Tyskland, hvor han er født og opvokset, eller i Tyrkiet, hvor hans familie har rødder?

 

Journalist og politolog Ferda Ataman, der er opvokset i Bayern med tyrkiske forældre, er en af dem, der har blandet sig i Heimat-debatten efter Mesut Özils exit fra fodboldlandsholdet. Hun bliver af magasinet Stern spurgt, hvad Heimat betyder for hende?

 

“Jeg vil vædde med, at jeg ikke havde fået stillet det spørgsmål for et par år siden. Men siden der er kommet højreekstremister i parlamentet, vil alle italesætte en Heimat-længsel hos folk. Efter min mening er det ikke et politisk, men et personligt anliggende”, siger Ferda Ataman, der ikke ser noget problem i at have to hjemstavne:

“Vi lever i en globaliseret verden. Nogle mennesker har to eller flere hjemstavne som dirigenten Daniel Barenboim, der har fire pas og føler sig hjemme i endnu flere lande. Og Mesut Özil har forklaret, at han har ’to hjerter, et tysk og et tyrkisk’”, siger hun til magasinet Stern og afviser, at det i Mesut Özils tilfælde er et problem, at han anser Tyrkiet, der i stigende grad nærmer sig et diktatur, som den ene af sine to hjemstavne.

 

“Det er problemet med debatten om Heimat, som vi fører for tiden. Heimat-følelser skal ikke bekende sig til en bestemt aktuel politik. Jeg holder da ikke mindre af min Heimat-by, bare fordi der bliver valgt en borgmester, jeg ikke kan lide”, siger hun til magasinet Stern.

 

“heimat for åbenhed”

Ferda Ataman var i denne sommer inviteret til et integrationstopmøde hos kansler Angela Merkel i Berlin, fordi hun er talskvinde for “Neue Deutsche Organisationen”, der er et landsdækkende netværk for mangfoldighed og imod racisme. Horst Seehofer var også inviteret, men han nægtede at deltage på grund af Ferda Ataman, som han mente havde sat ham i forbindelse med nationalsocialismen.

 

Baggrunden var, at Ferda Ataman i en kommentar under overskriften “Tyskland, Heimat for åbenhed over for verden” havde kritiseret Horst Seehofers udnævnelse til Heimatminister. Hun afsluttede kommentaren med at skrive sit forslag til, hvordan Heimat i Tyskland efter hendes mening skulle se ud og konkluderede: “Det (hendes forslag til Heimat, red.) kan man være stolt af. Helt uden Blut und Boden-trigger”.

 

Ferda Ataman sagde efterfølgende til Spiegel Online om Seehofers afbud til mødet hos Angela Merkel.

“For Seehofer og mange kommentatorer har ordene (Blut und Boden) åbenbart udelukkende med 1933 og 1945 at gøre. Og det indkapsler fuldstændig problemet i den aktuelle debat: Blut-und-Boden-tænkning findes også i dag”.

 

“Tager de vores land?”

Karl Christian Lammers er historiker, tidligere lektor ved Københavns Universitet, og kender af tysk samtidshistorie og nazismen. Han har bemærket, at det nazistiske slagord, ‘Blut und Boden’, der udtrykker en grundtanke i den nationalsocialistiske ideologi om enheden mellem ‘folket’ og ‘jorden’, har sneget sig ind den aktuelle debat om Heimat.

 

“Det er især AfD, der har en opfattelse af ‘Volkskörper’ (folkelegeme), som man enten er en del af eller ej, og tysk jord som værende forbeholdt dette ‘Volkskörper’. Det er jo meget tæt på Blut und Boden-ideologien. Men det er ikke min vurdering, at denne tankegang er så udtalt uden for AfDs kreds. Heller ikke i CSU”.

 

“For mig at se ønsker Horst Seehofer alene at signalere, at hans ministerium vil tage sig af de tyskere, der har deres rod i Tyskland, og deres behov. Det har både CDU og CSU forsømt. Det bliver et problem, når tyskerne pludselig opdager, at flygtninge og asylansøgere får højere sociale ydelser end pensionisterne. Så spørger tyskerne sig selv: Kommer de nu og tager vores sociale ydelser, vores boliger, vores arbejde, ja, vores land? Og så er det oplagt at sætte sit kryds ved AfD, der lover at gøre noget ved sagen”, siger Karl Christian Lammers.

 

Jesper Vind er enig: “I Tyskland har man gjort en fejl i indvandringsdebatten. I deres iver efter at inddrage de nye borgere fra Cameroun eller Syrien har politikerne forsømt at inddrage de mennesker, der måske har boet i Flensborg i mange generationer. Men det skal jo ikke være ekskluderende at være rodfæstet et sted. Og det har disse tyskere nok følt”, siger han.

 

Både Jørn Mikkelsen, Jesper Vind og Karl Christian Lammers ser med nogenlunde fortrøstning på fremtiden, når det gælder flygtninge- og indvandrersituationen og tyskernes frygt for at miste deres Heimat.

“Det kommer til at afhænge af, om flygtningestrømmene fortsætter. Hvis der kommer et nyt 2015, vil det ikke være godt. Det hele afhænger af, om man kan inddæmme dette kontroltab”, siger Jesper Vind.

 

Det lykkedes at integrere  de hjemstavnsfordrevne

Karl Christian Lammers gør opmærksom på, at tyskerne flere gange tidligere har klaret meget større flygtninge- og migrantstrømme end den i 2015, hvor ca. 1,1 million asylansøgere kom til Tyskland. Ikke mindst lykkedes det mellem 1944 og 1948, da 12-14 millioner tyskere blev fordrevet fra Østeuropa og søgte mod vest. Disse flygtninge og fordrevne, de såkaldte ‘Heimatvertriebene(hjemstavnsfordrevne), blev nævnt af Angela Merkel i 2015 som et eksempel på, at tyskerne tidligere har klaret større opgaver.

 

“Problemet i dag i forhold til dengang er, at indvandringen fra ikke-europæiske lande har vist sig svær. I virkeligheden ønsker mange af disse flygtninge og migranter at leve i en parallelkultur. På den måde markerer de en mangel på loyalitet over for Tyskland, og at de ikke ønsker at tilhøre Heimat, og det er en farlig udvikling”, siger Karl Christian Lammers.

 

Kampen om Heimat fortsætter, og alle virkemidler bliver taget i brug. Horst Seehofer får i slutningen af august måned sin debut på det sociale medie, Twitter, som bl.a. den amerikanske præsident, Donald Trump, gør ihærdigt brug af.