Oplæg til Genforeningsjubilæet i 2020

Dato
Sted

Roberthus i Egtved, Tybovej 2, 6040 Egtved.

”Sammen er vi bedst. Hvad kan vi bruge hinanden til?
Hvor er vi blevet klogere med hensyn til samarbejdet mellem dansk og tysk kultur?”

Aftenens program:
1. Velkomst, fællessang og kort indledning til aftenen

2. Kultur- og pressechef ved Tysklands ambassade i København, Lasse Peter Rodewald, har max. 40 min til at behandle og uddybe aftenens tema.

3. Ekspertpanelets medlemmer har hver max. 10 min. til at kommentere/uddybe temaet ud fra eget arbejds-/interesseområde, det være sig turisme, erhverv, almene synspunkter omkring grænselandet, politik og medier. Ekspertpanelet består af:
• Borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle Kommune
• Mejerichef/ejer Jens Beierholm, Nørup Mejeri
• Museumschef Morten Teilmann-Jørgensen, Kongernes Jelling
• Chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis
• Redaktionschef Kristian Paahus, Vejle Amts Folkeblad/Jysk Fynske Medier

4. Kort pause med kaffe/te og kage

5. Fortsat debat, hvor det nu er de fremmødte deltagere, der kan spørge/diskutere med ekspertpanelet og Lasse Rodewald.

6. Afslutningsvis får Lasse Rodewald mulighed for kort at konkludere på aftenen – og dernæst er der afrunding og sang
Aftenens emne rummer uanede veje for indhold, debat- og diskussionslysten, og det helt op til Lasse Peter Rodewald og ekspertpanelets deltagere at give aftenens tema et indhold og vinklinger, der har med tidens aktuelle hændelser og egne erfaringer/oplevelser at gøre – og det bliver på ingen måde mindre interessant af Dronning Margrethes nylige besøg i Sydslesvig, hvor Flensborg Avis skriver: ”Især ungdommen har rørt hende. Unge, der på fjerde generation går op i deres danske rødder og samtidig er åbne over for andre.”