"Fru, fru, luk æ dør op! Æ rummelpot vil ind"

Den nederlandske barokmaler Frans Hals’ værk ’Rummelpottespilleren’ fra midten af 1600-tallet, viser rummelpotten i en folkelig sammenhæng. Men instrumentet blev også brugt i klassisk kompositionsmusik, som i Carl Orffs ’En skærsommernatsdrøm’, forklarer Elsemarie Dam-Jensen. Billede: Wikimedia Commons

Tilføjet 05. dec 2018 - 10:54
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 6 / december 2018

 

En rummelpot kunne både jage onde ånder væk og sørge for, at den, der spillede på den, fik lidt sødt i hånden. Det at gå med rummelpot til jul og nytår er en gammel skik, der er blevet holdt i live i det dansk-tyske grænseland indtil for nylig

 

 

I gamle dage, fra 1500-tallet og århundreder frem, kunne man blive udsat for et og andet, når det blev jul og nytår, og de mørke vinternætter sænkede sig over folk og fæ. Man risikerede at få smidt krukker fyldt med aske mod hoveddøren, hvis da ikke døren blev revet op og keramikskår blev smidt på gulvet i entreen, som ofte bestod af sten, så det rigtig buldrede og bragede.

Forstyrrende var det også, når de omstrejfende ballademagere, der både kunne være voksne og børn, spillede på rummelpot og sang foran hoveddøren. Et sådant optrin blev traditionen tro belønnet med en æbleskive, småkage eller andet sødt. En rummelpot består af en lerkrukke med en udspændt svineblære, som der stikkes et tagrør eller en fjer igennem, der trækkes op og skubbes ned for at frembringe en rumlende lyd.

Fælles for de larmende nytårstraditioner var, at de skulle skræmme onde ånder væk, og der blev også både smidt med krukker og gået med rummelpot til fastelavn og mortensaften.

Potteskår og krukker blev med tiden afløst af den trods alt mere civiliserede rummelpot, men også den faldt efterhånden i unåde i visse dele af det danske borgerskab. Således blev det juleaften 1668 forbudt at gå med rummelpot i København med den begrundelse, at den larmede for meget.

 

Rummelpottens udbredelse 

Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen fra Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder, har i mange år beskæftiget sig med musik- og sangtraditioner i det dansk-tyske grænseland.

“Mange siger, at rummelpotten blev opfundet i Holland. Især Frans Hals’ berømte nederlandske barokmalerier fra første halvdel af det 17. århundrede viser rummelpotten midt i folkeliv, fester og beværtninger. Sådan kan man nok bare ikke se på det. Rummelpotten findes i mange udgaver rundt omkring i verden”, siger Elsemarie Dam-Jensen.

 

En sønderjysk skik

I dag er det at gå med rummelpot kendt som en sønderjysk skik: “Fru, fru, luk æ dør op! Æ rummelpot vil ind”, lyder det i en sønderjysk rummelpotvise, der findes i talrige versioner.

“Blandt børn i Sønderjylland har særligt den plattyske version været udbredt. Den kunne både synges af dansksindede og tysksindede, så alle kunne være med”, siger Elsemarie Dam-Jensen.

I dag er traditionen med at gå med rummelpot i Sønderjylland blevet afløst af en anden tradition, hvor børn går fra hus til hus og fyrer krudt af for at få slik.

“Hernede har man holdt ved skikken længere end i resten af landet. Helt op til 1950’erne var det ret almindeligt at gå med rummelpot i Sønderjylland. Syd for grænsen har man gjort det endnu længere. Så nærheden til Tyskland har helt sikkert spillet ind i forhold til den sønderjyske tradition”, siger Elsemarie Dam-Jensen.