Anmeldelse af I Krig & Kærlighed: Stort anlagt melodrama med historisk bagtæppe

I Krig & Kærlighed er en ny dansk storfilm om Første Verdenskrig og Sønderjylland. Foto: Udsnit af filmplakat. Fridthjof Film

Tilføjet 05. dec 2018 - 11:32
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 6 / december 2018

Bortset fra den helt igennem håbløse titel er I Krig & Kærlighed et seværdigt dansk bud på et melodramatisk periodedrama, mener Peter Yding Brunbech

Af Peter Yding Brunbech

En virkelig historie bliver til en familiefortælling. Familiefortællingen inspirerer en historisk roman, og romanen bliver senere inspirationsgrundlaget for en film. Nogle vil sikkert mene, at den snørklede tilblivelseshistorie skaber en meget stor afstand mellem de oprindelige historiske begivenheder og Kasper Torstings nye storladne filmdrama I Krig & Kærlighed. Men i virkeligheden er der noget forfriskende over den snørklede tilblivelseshistorie. Den fjerner nemlig enhver illusion om, at vi ser ‘filmet fortid’, eller at filmskaberen ‘fortæller en virkelig historie’ og blotlægger de mange lag af tolkning og genfortolkning, der altid er på spil, når fortiden iscenesættes på det store lærred.

I virkeligheden skulle man nok hellere tale om ‘bagtæppe’ end om ‘iscenesættelse’. For I Krig & Kærlighed er først og fremmest et storladent kærlighedsdrama, der udspiller sig foran et historisk bagtæppe, som er Sønderjylland i den sidste del af Første Verdenskrig. Den dansksindede Esben Mikkelsen oplever på nærmeste hold krigens rædsler som tysk soldat, og må gå under jorden for at undgå at blive sendt tilbage til fronten. ‘Under jorden’ bliver dog oppe på sit eget loft, hvor han tilbringer de sidste måneder af krigen i skjul, mens han gennem loftsbrædderne kan se sin kone blive opvartet af den belevne tyske officer Gerhard. Det klassiske trekantsdrama udspiller sig på baggrund af et lokalsamfund, der er præget af konflikten mellem undertrykt dansk flertal og magtfuldt tysk mindretal.

 

Et spadestik dybere

Som film betragtet er det et flot filmet periodedrama, hvor der ikke er sparet på rekvisitter og effekter. Der er både de karakteristiske jagerfly fra krigen og sågar en zeppeliner, der svæver over den effektfuldt genskabte zeppelinerbase i Tønder. Vore hovedpersoner er endda så umanerlig heldige/uheldige at løbe ind i en af de helt tidlige tanks ved fronten, og der er flotte computermanipulerede panoramabilleder af et Sønderborg anno 1917.

Det er også fint at se en film om den historiske konflikt mellem dansk og tysk, der ulejliger sig med at gå i det mindste et enkelt spadestik dybere ned i modsætningerne end f.eks. Ole Bornedals TV-serie 1864. Man mærker, at der hos Kasper Torsting og medforfatter Ronnie Fridthjof har været en ægte interesse for både perioden, egnen og den historiske ramme.

 

En meget moderne fortolkning

Man kan dog ikke komme uden om, at både genre og manuskript sætter grænser for kompleksiteten. I Krig & Kærlighed er stadig en meget moderne fortolkning, der er skabt af det gode naboforhold her 100 år senere. Alle – både danske og tyske – er således inderst inde gode og næstekærlige mennesker, der ser udover deres snævre nationale identitet og træffer det rigtige menneskelige valg, når det virkeligt gælder. Også i et omfang så det næsten bliver for tykt med al den anakronistiske forbrødring, selv for en kærlighedsfilm. Man får i hvert fald svært ved at forstå, hvorfor der både før og siden var så mange konflikter, når nu alle inderst inde var så gode venner.

 

Moralen er tyk

Selvfølgelig er der enkelte undtagelser fra det gode selskab af medmenneskelige danskere og tyskere. Thure Lindhardts “Hansen” er dansker, men forråder den danske sag, og for den, der forråder sit folk, er der ingen pardon i hverken krig eller kærlighed. Det straffes af filmen med tab af både liv og ære. Næsten lige så grelt går det den kvinde, der svigter sin mand af almindelig liderlighed, og som må leve med de tunge konsekvenser af sit svigt resten af livet. Moralen er tyk som en vinterforet trenchcoat: Du skal elske dit land og din mand.

I Krig & Kærlighed er således først og fremmest en lidt for lang, men også flot filmet kærlighedshistorie med historisk bagtæppe og en højdramatisk slutning, man dog ikke bør spekulere for længe over. Skuespilpræstationerne er solide, men der mangler alligevel lidt kemi hos førsteelskerparret, der spilles af Rosalinde Mynster og Sebastian Jessen. I hvert fald tænkte jeg, at jeg egentlig godt kunne forstå Kristine, hvis hun var stukket af med sin tyske officer. Så er der i virkeligheden mere på spil hos filmens andet ægtepar, hvor Esbens ven vender hjem som krøbling i kørestol og skal søge at komme til tåls med sin nye rolle som impotent mand fuldstændig afhængig af sin kone. En situation, der nok trods alt var noget mere realistisk og tidstypisk.

 

Peter Yding Brunbech
Peter Johan Yding Brunbech, historiker, ph.d. Er leder af HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling