Mindretalsaviser kritiseres for mikrofonholderi

Et interview med Carles Puigdemont er blevet offentliggjort på 12 forskellige sprog i 18 mindretalsaviser rundt om i Europa. Mindretalsaviserne bør træde varsomt i den sag, mener professor Jørgen Kühl

Tilføjet 05. dec 2018 - 12:57
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 6 / december 2018

18 europæiske mindretalsaviser, herunder Flensborg Avis og Der Nordschleswiger, bragte i november et stort interview med Carles Puigdemont. Men avisernes fokus på den catalanske separatistleder kan skade mindretallenes sag, mener to professorer. Chefredaktørerne fra grænselandets to mindretalsaviser afviser kritikken

Af Merlin Christophersen

Godt et år efter, at den catalanske separatistleder, Carles Puigdemont, er gået i eksil i Belgien efter et mislykket forsøg på at erklære Cataloniens uafhængighed fra Spanien, blev der den 6. november bragt et stort interview med ham i 18 europæiske mindretalsaviser og på 12 forskellige sprog. Aviserne, herunder Flensborg Avis og Der Nordschleswiger, er alle medlemmer af Minority Dailies Association (MIDAS), der er en sammenslutning af aviser fra de nationale mindretal i Europa.

Jørgen Kühl, professor og ekspert i mindretalsspørgsmål ved Europa-Universitet Flensborg, undrer sig over initiativet og peger på, at Carles Puigdemont er en kontroversiel person i europæisk mindretalssammenhæng.

“Når man fra avisernes side bringer et interview med Puigdemont uden at sætte det ind i en sammenhæng, er man med til at legitimere Puigdemonts ultimative krav om Cataloniens uafhængighed. Jeg vil endda mene, at man er med til at idealisere ham i mindretalskredse. Men dermed gør man de nationale mindretal i Europa en bjørnetjeneste. For mindretallene har indtil videre arbejdet på at opnå rettigheder og ikke grænseændringer. Den dansk-tyske mindretalsmodel bygger jo bl.a. på, at grænsen ligger fast”, siger Jørgen Kühl, der har læst interviewet med Puigdemont i en dansk oversættelse i Flensborg Avis. Her savner han, at sagen også belyses fra spansk side, især da den nye spanske regering, der tiltrådte i juni med premierminister Pedro Sanchez i spidsen, ifølge ham har en mere dialogsøgende tilgang.

 

Mikrofonholderi for Puigdemont?

Professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, deler Jørgen Kühls skepsis over for de europæiske mindretalsavisers initiativ. Hun blev selv ufrivilligt indblandet i konflikten i Catalonien, da hun i januar 2018 interviewede Carles Puigdemont ved et debatarrangement på Københavns Universitet. Efterfølgende modtog hun dødstrusler fra catalanske separatisttilhængere og afviste af frygt for repressalier at tale på en kongres i Barcelona.

“Jeg ser det som utrolig problematisk, at også dele af de fornuftige mindretal i Europa omfavner den form for aggressiv nationalisme, som Puigdemont og hele den separatistiske bevægelse i Catalonien står for. Godt nok gør Puigdemont og hans bevægelse meget ud af at sige, at de ikke er voldelige. Men hele deres retorik emmer af vold og dæmoniserer enhver form for kritik.”

“Det er en form for identitetspolitik, der løfter debatten fra at være en politisk diskussion til at være et kulturelt, etnisk spørgsmål, som er ophøjet over enhver form for kritik. Det er efter min opfattelse dybt problematisk i et demokratisk samfund. Jeg kan ikke se, hvilken interesse man kan have i at gøre sig til mikrofonholder for ham”, siger Marlene Wind, der understreger, at det ikke er Carles Puigdemonts ønske om uafhængighed, hun forholder sig til, men alene den måde dette ønske fremføres på.

 

Demonstranter i Barcelona
Demonstration til støtte for Carles Puigdemont i Barcelona i april i år. Foto: Ómnium Cultural / Flickr.com
 

 

”Interviewet er et scoop“

Chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, der er bestyrelsesmedlem i MIDAS, er uforstående over for den kritik, Jørgen Kühl og Marlene Wind rejser. 

“Interviewet med Puigdemont belyser selvfølgelig hans syn på sagen. Det er min baskiske kollega, der har lavet interviewet, og jeg ville måske selv have spurgt på en lidt anden måde. Men vi bringer det, fordi vi her kan få adgang til en interessant person. Vores tyske kolleger er grønne af misundelse, fordi det har været et scoop at få et interview med ham, for han giver stort set ingen interviews”, siger Jørgen Møllekær med reference til, at det er chefredaktøren for den baskiske mindretalsavis Berrida, Martxello Otamendi, der har lavet interviewet med Carles Puigdemont. Dele af det baskiske mindretal har indtil 2011 i årtier kæmpet en til tider væbnet kamp for Baskerlandets uafhængighed fra Spanien.

Den tyske mindretalsavis Der Nordschleswiger bragte interviewet med Puigdemont i en tysk oversættelse og med en artikel på forsiden, hvor avisens chefredaktør, Gwyn Nissen, redegjorde for sagens relevans for grænselandet. Gwyn Nissen mener ligesom Jørgen Møllekær, at interviewet er et scoop, men han har også sine forbehold.

“Jeg kan på sin vis godt følge kritikken. Hvis vi selv havde lavet et interview med ham, havde vi stillet nogle andre spørgsmål. Men hvad er mikrofonholderi? Det kommer an på præmissen for interviewet. Det er ikke usædvanligt, at vi giver taletid til personer, der får lov til at ytre deres meninger. Og det her er en god historie ud fra betragtningen: Hvad laver manden nu? Det er bestemt ikke tænkt som nogen opfordring til vores mindretal om, at vi nu skal kræve det samme”, siger Gwyn Nissen.

 

Hvad er motivet?

Jørgen Kühl mener, at mindretalsaviserne i Europa skal træde forsigtigt i sagen med Carles Puigdemont og henviser til det, der er gået forud:

I marts 2018 udstedte Spanien en international arrestordre mod Carles Puigdemont, der efterfølgende blev anholdt i Slesvig-Holsten, i nærheden af Slesvig, da han var på vej tilbage til Belgien efter et besøg i Finland. I knap to uger sad han fængslet i den nordtyske by Neumünster, før en tysk domstol satte ham på fri fod i starten af april. 

Efter Carles Puigdemonts arrestation i det dansk-tyske grænseland udarbejdede Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti (SP) et fælles resolutionsforslag om, at EU skal anerkende regioners uafhængighedsønsker som legitime og implementere kriterier for folkeafstemninger om regional uafhængighed. Forslaget blev dog senere afvist i European Free Alliance (EFA), der er en politisk koalition af bl.a. mindretalspartier i EU-Parlamentet.

Jørgen Kühl ser en mulig forbindelse mellem SSW’s og SP’s initiativ og avisernes fokus på Carles Puigdemont.

“Jeg var meget forundret over SSW’s og SP’s resolutionsforslag, der for mig at se ikke virkede særlig hensigtsmæssigt netop på baggrund af den dansk-tyske erfaring. For hvad var det, man ville opnå? På samme måde spørger jeg mig selv, hvad motivet er for at bringe interviewet med Puigdemont”, siger Jørgen Kühl og tilføjer, at et selvstændigt Catalonien ikke løser et mindretalsproblem, da den nye stat ville få et stort spansk mindretal.

Jørgen Møllekær og Gwyn Nissen afviser, at der er en sammenhæng mellem avisernes initiativ og de politiske partiers forslag.

“Det er et interview, der alene er bragt ud fra journalistiske principper”, fastslår Jørgen Møllekær.

 

Carles Puigdemont
Carles Puigdemont, født 1962, catalansk ekspræsident og separatistleder, gift med rumæneren Marcela Topor, to døtre. Har læst catalansk filologi. Blev i 1983 ansat som journalist på den catalanske avis El Punt Avui, hvor han senere blev chefredaktør. I 2006 valgt til det catalanske parlament, har været borgmester i Girona, indsat som præsident i Catalonien i januar 2016 og en af hovedkræfterne bag den catalanske folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien i oktober 2017. Flygtede i slutningen af oktober 2017 til Belgien. Efterlyst af de spanske myndigheder på anklager om oprør og tilskyndelse til oprør. Lever i eksil i Belgien. Blev anholdt på motorvej A7 ved Slesvig i marts 2018 og derefter fængslet i to uger i Neumünster. Foto: Wikimedia Commons

 

Puigdemont besøgte Færøerne

Den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont var en af fire hovedtalere, da Det Republikanske Parti, Tjódveld, der arbejder for et selvstændigt Færøerne, afholdt konference i Torshavn den 12. oktober i år. Konferencens titel var “Retten til selvbestemmelse og retten til at træffe beslutninger i det 21. århundredes demokrati”. Andre talere var den færøske vicelagmand og formand for Det Republikanske Parti Høgni Hoydal, lederen af selvstændighedsbevægelsen i Ny Kaledonien Daniel Goa og medlem af det skotske parlament Kenneth J. Gibson fra Scottish National Party.

Magni Arge, der er medlem af Folketinget for Det Republikanske Parti, var den, der havde inviteret Puigdemont til konferencen på Færøerne, ligesom den færøske politiker også var den, der inviterede den catalanske ekspræsident på besøg i Folketinget 23. januar 2018. Regeringspartierne, Socialdemokratiet og De Radikale ønskede ved den lejlighed dog ikke at mødes med Carles Puigdemont, der samme dag deltog i et debatarrangement på Københavns Universitet, hvor professor i statskundskab, Marlene Wind, også deltog.

Magni Arge mener ikke, der er noget kontroversielt forbundet med at invitere Carles Puigdemont til Fæøerne:

“Jeg er stærk principiel forkæmper for retten til selvbestemmelse. Men jeg tager ikke stilling til, om man i eksempelvis Catalonien skal være uafhængige eller have en anden form for autonomi. Det skal catalanerne selv gøre. Men hvis man knægter retten til selvbestemmelse et sted, som man har gjort det i Catalonien, så kan det også få betydning for os, hvis der breder sig en negativ holdning i forhold til nationers ret til selvbestemmelse”, siger Magni Arge.

Da Færøernes udenrigsminister Poul Michelsen var til det årlige rigsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen på Færøerne i juni måned, sagde han, at Færøerne skal have fuld selvstændighed, men ønsker at samarbejde med Danmark om sikkerheds- og pengepolitik og Kongehuset.

 

 

Europæiske regioner kæmper for selvstyre og løsrivelse

Carles Puigdemont og hans partis kamp for Cataloniens løsrivelse fra Spanien er en del af en større bevægelse for større regionalt selvstyre og i nogle tilfælde egentlig løsrivelse over alt i Europa. I Italien er det regionerne Lombardiet og Veneto, der har stemt for større selvstyre, hvilket allerede findes i fem andre regioner i Italien. Også Flandern og Vallonien i Belgien, Korsika, Bretagne, Occitania, Alsace og Savoy i Frankrig og Skotland i Storbritannien ønsker mere selvstændighed. Det samme gør Baskerlandet i Spanien. Både Færøerne og Grønland, der begge indgår i rigsfællesskabet, ønsker at løsrive sig fra Danmark. På regeringen.dk står der: “Vi respekterer, at der på Færøerne og Grønland er ønsker om en egen forfatning, men lægger samtidig afgørende vægt på, at egne forfatninger – indtil Færøerne og Grønland måtte blive selvstændige stater – kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer.”