"Den danske jul er importeret fra Tyskland"

Dannebrogsflagene, som stadig findes på mange danske juletræer både syd og nord for grænsen, supplerede og afløste sammen med røde og hvide lys den tidligste juletræspynt, som bestod af lys i røde, hvide og blå farver, som symboliserede de slesvig- holstenske farver. Foto: Den Gamle By i Aarhus

Tilføjet 06. dec 2018 - 13:32
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 6 / december 2018

De fleste danske juletraditioner har gjort et stop i Sønderjylland, hvor de har fået en dansk nuance, inden de har spredt sig til resten af Danmark. Det fortæller juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, Jens Ingvordsen

Af Malene Fenger-Grøndahl

Jeg siger indimellem i spøg, at skulle jeg finde mig en ny kone, ville mit første spørgsmål til hende være, om hun hænger dannebrogsflag på juletræet, og hvis hun sagde nej, skulle det ikke være os.”

Juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, Jens Ingvordsen smiler. Han har ingen planer om at finde en ny hustru, men han indrømmer gerne, at det har kostet lidt forhandlinger at finde en form på julen derhjemme. For han stammer selv fra et hjem, hvor der altid har været dannebrogsflag på juletræet, mens hans hustru aldrig har været vant til det og derfor ikke synes, at det hører sig til.

“Dannebrogsflagene på træet kender vi helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor 1. Slesvigske krig fra 1848-1850, også kaldet Treårskrigen, var med til at styrke de nationale følelser. Efter nederlaget i 1864 og afstemningen om grænsedragningen i 1920 kom der endnu flere dannebrogsflag på juletræerne rundt om i landet – også i Sydslesvig.”

“Vores juletræspynt har næsten fra begyndelsen været en sær blanding af religiøse symboler, elementer fra folketroen og så de nationale symboler. For udlændinge virker det mærkeligt, men for os er det lige præcis det, de fleste af os forbinder med en dansk jul”, siger Jens Ingvordsen, som magasinet Grænsen har sat stævne i Den Gamle By, hvor han byder på kaffe og vaniljekranse fra museets berømte bager.

 

Nutidens jul kommer fra Tyskland

Jens Ingvordsen er uddannet cand.mag. i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet med bifag i romersk arkæologi og har været fastansat i Den Gamle By siden 2001 – fra 2005 med titel af juleinspektør. Det betyder, at han hvert år har ansvar for den store og voksende juleudstilling, hvor der 70 steder i museet pyntes op med julegenstande fra den periode, som det pågældende hus eller sted repræsenterer. Desuden har han ansvar for at indsamle og kategorisere de mange julegenstande – formodentlig nu op mod 15.000 – som museet råder over. Blandt dem er der adskillige kasser med dannebrogsflag.

“Flagene er et eksempel på, hvordan vi i Danmark har gjort traditioner fra Tyskland til vores egne. De fleste af elementerne i nutidens danske jul kommer fra Tyskland, og typisk har de haft et stop i Sønderjylland, hvor de er blevet gjort danske, hvorefter de har spredt sig til resten af landet.”

“I dag er julefejringen ret ens overalt i Danmark; de regionale forskelle er små, fordi traditionerne har spredt sig med jernbanens fremkomst i 1840’erne til 1860’erne og siden med ugeblade, tv og digitale medier”, forklarer Jens Ingvordsen.

 

Flag i slesvig-holstenske farver

Dannebrogsflagene, som stadig findes på mange danske juletræer både syd og nord for grænsen, supplerede og afløste sammen med røde og hvide lys den tidligste juletræspynt, som bestod af lys i røde, hvide og blå farver, som symboliserede de slesvig-holstenske farver. På de første kendte juletræer i Danmark var der desuden honningkager, forgyldte æbler og laurbærblade samt roser af marcipan.

Som fortalt i en artikel i magasinet Grænsen sidste år blev Danmarks første juletræ tændt i 1808 af lensgrevinde Wilhelmine Holstein på det sydsjællandske gods Holsteinborg, og tre år senere, da familien Lehman i København hentede et juletræ ind i stuen for første gang, fik det stor opmærksomhed og spredte sig i løbet af de næste 50 år til hele landet. Martin Lehmann, der var præstesøn fra Holsten, og hans kone Frederikke, er derfor blevet kendt for at have ført juletræstraditionen fra Holsten til Danmark.

“Juletræet kan spores helt tilbage til 1500-tallet i det sydlige Tyskland og vandrer så langsomt nordpå, hvor det kendes i Holsten, inden det kommer til Danmark. Der findes få, om nogen, danske jule- og nytårstraditioner, der kan spores specifikt til Slesvig-Holsten. Men det gælder for en del af vores juletraditioner, at de har gjort holdt i Slesvig-Holsten og Sønderjylland og har fået en særlig farvning der”, siger Jens Ingvordsen og peger på adventskransen som det mest oplagte eksempel.

 

adventskrans i rødt og hvidt
“Skikken med at tænde adventskranse er oprindelig tysk, og vi ved, at der var adventskranse i Sønderjylland i årene omkring Første Verdenskrig”, siger Jens Ingvordsen. Foto: Den Gamle By i Aarhus
 

Adventskrans i rødt og hvidt

“Skikken med at tænde adventskranse er oprindelig tysk, og vi ved, at der var adventskranse i Sønderjylland i årene omkring Første Verdenskrig. Men allerede inden da var der nogle enkelte i f.eks. Christiansfeld. De dansksindede i det daværende Nordtyskland pyntede adventskransen med røde og hvide bånd for at markere deres tilhørsforhold til Danmark, så da adventskransen spredte sig til Danmark, havde den allerede fået en national nuance”, fortæller juleinspektøren.

Den kirkelige liturgiske farve for adventstiden er lilla, og derfor bruger man i dag i mange kirker lilla bånd, men traditionelt har adventskransen i Danmark haft røde og hvide bånd og lys og er blevet brugt både som religiøst og nationalt symbol. Christian den Tiendes hustru, dronning Alexandrine, indførte allerede i 1918 adventskransen i kongehuset, men det tog nogen tid, før skikken spredte sig til hele Danmark.

“Der var også tidligt en adventskrans på Askov Højskole, og herfra tog nogle af eleverne den med til andre steder i Danmark. I 1938 annoncerede nogle blomsterhandlere så med ’den sønderjyske adventskrans’; den bliver altså på det tidspunkt præsenteret som noget særlig sønderjysk. Under besættelsen, de fem mørke år, fik kransen sit helt store gennembrud, og i 1946 blev den brugt som symbol på årets julemærke”, siger Jens Ingvordsen.

 

julekalender
Julekalenderen kommer også fra Tyskland. Den første industrielt fremstillede julekalender kendes fra Hamborg i 1902. Foto: Den Gamle By i Aarhus
 

 

Religiøse juleskikke, nej tak

Han tilføjer, at julemærket sammen med juleplatten, julesnaps, æbleskiver og klejner er noget af det eneste ved den danske jul, der har dansk oprindelse, og det meste af det har ikke for alvor spredt sig ud over landets grænser, heller ikke sydpå. Undtagelsen er dog juleplatten og julemærket. Juleplatter findes i en tysk variant, og julemærker findes i dag i over 100 lande.

“Fra Tyskland har vi ellers fået julekalenderen, hvoraf den første industrielt fremstillede kendes fra Hamborg i 1902, og vi har fået julepynt af glas, som jo findes i utroligt mange varianter. Det flettede julehjerte er til gengæld dansk, og det sælger vi i dag i stor stil til amerikanske krydstogtturister, så det er måske ved at blive en eksportsucces”, siger Jens Ingvordsen.

Han nævner også, at julekrybben fra omkring 1890 sniger sig over grænsen fra Tyskland til Danmark, “selv om vi generelt i Danmark ikke er så begejstrede for de religiøse juleelementer og slet ikke de katolske”, som han siger. Meget kan dog vinde indpas, hvis det blot tilpasses, understreger han. Således også med den nordtyske og til dels sønderjyske skik med lanterneoptog Mortensaften den 10. november.

“Det er egentlig en katolsk helgen, der fejres, men i Nordtyskland har man gjort det til en fejring af Martin Luther, som var opkaldt efter denne helgen. I den nordtyske variant går børnene med lanterner, og forrest går en person klædt ud som Luther. I Sønderjylland findes optogene også, og der synger man ofte den ret nye salme “Du, som har tændt millioner af stjerner”. Det viser igen, hvordan traditionerne formes og gøres danske”, siger Jens Ingvordsen.

 

Grønlangkål
Grønlangkål er jo stadig en vigtig spise for mange i Sønderjylland, og vi ved faktisk, at der fra 1600-tallet kom en særlig julekål baseret på hvidkål ind i Danmark, som først blev lavet i Slesvig-Holsten. Man vred vandet ud af den kogte hvidkål, hakkede den og stuvede den i fløde og smør krydret med muskat og salt”, fortæller Jens Ingvordsen. Foto: Den Gamle By i Aarhus
 

 

Traditioner lever

En anden tradition, der findes både nord og syd for grænsen, er rummelpotten. En rummelpot var oprindeligt et folkeligt musikinstrument, der bestod af en lerkrukke lukket med en udspændt svineblære, hvori der var stukket et tagrør. Når man trak tagrøret op og ned, gav det en rumlende lyd. De kendes tilbage fra 1500-tallet og har været udbredt i store dele af Europa, men findes ifølge Jens Ingvordsen i dag især i Nordtyskland, Spanien og Sverige, og også i Sønderjylland. Her kan det forekomme, at børn til nytår går rundt med rumlepotter og synger forskellige folkelige sange på dialekt og samler slik ind. Siden 1946 er der i øvrigt i Sønderjylland hvert år i november udgivet et satirisk årsskrift, Æ Rummelpot, som beskæftiger sig med sønderjyske emner.

“Selv om juletraditionerne i Danmark ikke er præget af store regionale forskelle, er der nok en tendens til, at man i Sønderjylland holder mere fast i traditionerne, også hvad gælder maden. Grønlangkål er jo stadig en vigtig spise for mange i Sønderjylland, og vi ved faktisk, at der fra 1600-tallet kom en særlig julekål baseret på hvidkål ind i Danmark, som først blev lavet i Slesvig-Holsten. Man vred vandet ud af den kogte hvidkål, hakkede den og stuvede den i fløde og smør krydret med muskat og salt”, fortæller Jens Ingvordsen.

“At man fastholder traditionerne kan jeg egentlig godt lide”, tilføjer han. “En klog mand har engang sagt, at traditioner ikke betyder, at de levende er døde, men at de døde er levende.”

 

Jens INgvordsen
Jens Ingvordsen har været juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus siden 2005. Foto: Den Gamle By i Aarhus