Uffe Østergaard: EU og nationale mindretal

Dato
Sted

Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35

Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk historie fra CBS, vil for mange være en kendt skikkelse: En kendt debattør, der har beskæftiger sig med identitetshistorie, herunder navnlig national identitet. Emner som vi skal høre om i aften. Det ser ud til at nationale mindretal vil blive ved med at være med os. Til trods for bestræbelserne på at få staterne til svare til folkenes sprog og kultur i det 20 århundrede. Det skyldes at ethvert nyt anerkendt mindretal straks bliver til et flertal, som producerer nye mindretal. EU har med Københavnskriteriernes krav om respekt for retsstatslige kriterier og demokrati gjort en stor indsats for mindretallene, samtidig med at borgerne i kraft af det frie marked har fået en lang række individuelle rettigheder. Alligevel kan man ikke sige at situationen er problemløs. Mere vil åbenbart have mere, og vi ser stadig flere grupper stille krav om selvstændighed med katalanernes krav om at blive en ny nationalstat i spidsen. Der er mindst en halv snes potentielle nye stater i Europa. Trods Europarådets behjertede indsats for menneskerettigheder og EU’s pragmatisme ser det ikke ud til at stadig flere nationalstater er løsningen, snarere den mindst ringe løsning på en håbløs spiral af vold som i eks-Jugoslavien. Uffe vil belyse disse både alvorlige og spændende emner. Mødet er i samarbejde med folkeuniversitetet

Arrangementet afholdes i samarbejde med FolkeUniversitetet