Tur til Sønderjylland og Sydslesvig

Dato
Sted

Høng

3.-5. september 2019. For at markere 100-året for Genforeningen besøger vi derefter Genforenings- og Grænsemuseet ved den gamle grænse ved Christiansfeld. Her får vi en orientering og rundvisning i museet. Vi fortsætter til Skamlingsbanken, hvor vi nyder den enestående udsigt, medens vi ser de forskellige monumenter, støtten, der blev sprængt af prøjserne i 1864, og den lille udstilling. Sidst på eftermiddagen kører vi videre til indkvartering på Ruhekrug ved Slesvig. Onsdag besøger vi Glücksburg Slot, hvor vi får en orientering og rundvisning i slottet, der har givet navn til vores nuværende kongelige slægtslinje. Det var her, den sidste oldenborger Frederik VII døde i slutningen af 1863. Om eftermiddagen går turen til Hedeby, hvor man selv kan vælge at lægge vægt på besøg i det fine vikingemuseum, de rekonstruerede vikingehuse og/eller en spadseretur ved halvkredsvolden rundt om Hedeby. Torsdag besøger vi en af grænsebutikkerne ved Padborg, inden turen går videre til Cathrinesminde Teglværksmuseum, der ligger smukt ved fjorden. Vi hører om teglværkets historie og ser redskaber og maskiner, som blev brugt i ”gamle dage”. Frokosten indtages i teglværkets gamle tørrelade.
Derefter kører vi mod færgen i Fynshav, men forinden når vi et besøg i Broager Kirke med de to spir og mange seværdigheder både inde og ude. Vi forventer at være tilbage i Høng omkring kl. 19.
Tilmelding til formanden, hvor programmet for turen kan bestilles.