”Erindringer fra et liv i et grænseland”

Dato
Sted

Thorning Præstegårdshave, Blichersvej 32, 8620 Kjellerup.

Foredrag ved generalsekretær Knud Erik Therkelsen. Thorning Menighedsråd, Thorning Borgerforening og Museum Silkeborg Blicheregnen holder fælles foredragsmøde udendørs i præstegårdshaven sammen med Viborgegnens Grænseforening, der dækker de gamle kommuner Viborg, Kjellerup og Bjerringbro. Mødet begynder kl. 19 på Thorning Kirkeplads ved den nyrenoverede genforeningssten med en fællessang og en kort beretning om hvem, der rejste stenen i 1920. Derefter går deltagerne samlet over i præstegårdshaven, hvor generalsekretær i Grænseforeningens hovedforening Knud Erik Therkelsen fortæller sine personlige erindringer fra et liv i et grænseland, hvor grænsebegreb, grænseland og identitet er under forandring. På flere områder end de fleste kender Knud Erik Therkelsen til krydsfeltet mellem tysk fjendebillede og tyske venskaber. Han stiller med sit foredrag nye spørgsmål til historien for at få nye svar, der måske også giver nye tolkninger af historien. Arrangører: Lokale foreninger og institutioner og Viborgegnens Grænseforening
Entré: fri entre inkl. forfriskning