Slesvig-Holstens ministerpræsident vil have mindretal skrevet ind i tysk grundlov

Daniel Günther (CDU), ministerpræsident i Slesvig-Holsten, står sammen med Michael Kretschmer (CDU), ministerpræsident i Sachsen, bag forslaget om, at beskyttelsen af de anerkendte mindretal i Tyskland skal tilføjes i den tyske grundlov. Foto: Frank Peter/schleswig-holstein.de

Tilføjet 15. aug 2019 - 13:38
Del nyheden

De fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland, herunder det danske mindretal i Sydslesvig, skal medtages i den tyske grundlov for at understrege Tysklands ansvar over for sine mindretal. Det mener Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU), der sammen med Michael Kretschmer (CDU), ministerpræsident i den østtyske delstat Sachsen, har udarbejdet et beslutningsforslag til det tyske Forbundsråd, hvor Daniel Günther er præsident. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

”En sådan tilføjelse til grundloven vil, især over for de lande hvor der bor tyske mindretal, vise den tyske minoritetspolitiks troværdighed”, siger Daniel Günther til dpa ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung

På nuværende tidspunkt indeholder flere delstatsforfatninger, herunder Slesvig-Holstens, Sachsens og Brandenburgs, formuleringer om, at nationale mindretal og befolkningsgrupper skal beskyttes. I den tyske grundlov findes dog ingen lignende formuleringer. Her står i stedet i artikel 3, at ingen må diskrimineres som følge af deres køn, afstamning, race, sprog, hjemland, oprindelse, religion samt religiøse eller politiske synspunkter.

Partifællerne Daniel Günther og Michael Kretschmer foreslår, at følgende sætning skal tilføjes til artikel 3, skriver dpa ifølge Süddeutsche Zeitung:

”Staten respekterer de autoktone mindretal og etniske gruppers identitet, der ifølge Europarådets rammekonvention for beskyttelsen af nationale mindretal er anerkendt i Tyskland.”

Ifølge Daniel Günther har den foreslåede grundlovstilføjelse ikke til formål at sikre mindretalsmedlemmers individuelle rettigheder. I stedet drejer det sig særligt om at sikre den sproglige og kulturelle identitet for mindretallene og de etniske grupper i Tyskland, forklarer han til dpa ifølge Süddeutsche Zeitung.

Det var det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der i foråret 2018 opfordrede den slesvig-holstenske delstatsregering til at tage initiativ til et forslag til Forbundsrådet om at optage de anerkendte mindretal i Tyskland i den tyske grundlov. En opfordring, som SPD’s landdagsgruppe støttede op om, og som delstatsregeringen nu har taget op igen.

Idéen om at få mindretallene med i grundloven er dog langt fra ny. Allerede i begyndelsen af 1990’erne anbefalede en forfatningskommission, at mindretallene blev en del af grundloven.

Lars Harms, medlem af landdagen for SSW, er derfor glad for, at delstatsregeringen nu har taget initiativ til et forslag om en grundlovsændring til fordel for mindretallene i Tyskland. Det siger han til Flensborg Avis.

”I disse tider med separatisme og etniske konflikter i Europa ville det være et stærkt signal, hvis Tyskland gør det klart, at mindretalsrettigheder netop ikke betyder afgrænsning, men ligeberettigelse og sammenhængskraft og kan bidrage til at løse konflikter. Samtidigt ville det tydeliggøre, at mindretalsrettigheder er et udtryk for ligestilling og sammenhold i samfundet” siger Lars Harms til Flensborg Avis.

Det nye forslag fra Daniel Günther og Michael Kretschmer fremsættes i Forbundsrådet, der er den tyske forbundsrepubliks førstekammer, hvor Tysklands 16 delstater er repræsenteret. Siden 1. november 2018 har Daniel Günther været præsident for Forbundsrådet. En post, der går på omgang mellem delstaternes regeringschefer for et år ad gangen.

Hvis den tyske grundlov skal ændres, skal der være et flertal i Forbundsdagen på to tredjedele, efter at Forbundsrådet har godkendt forslaget.

Udover det danske mindretal i Sydslesvig er også friserne, roma sinti og sorberne anerkendt som nationale mindretal i Tyskland.