Grænselandet refererer til landområdet nord og syd for den dansk-tyske grænse. På den danske side af grænsen ligger Sønderjylland med Sønderborg og Aabenraa som de største byer, og på den tyske side af grænsen ligger Sydslesvig med Flensborg i nord og Slesvig i syd.
Dannebrogsflagene, som stadig findes på mange danske juletræer både syd og nord for grænsen, supplerede og afløste sammen med røde og hvide lys den tidligste juletræspynt, som bestod af lys i røde, hvide og blå farver, som symboliserede de slesvig- holstenske farver. Foto: Den Gamle By i Aarhus
Julepyramiden på Søndertorv er vartegn for Flensborg julemarked. Her med Skt. Nikolaj kirke i baggrunden. Foto: Lars Salomonsen
Danskere udgør mellem 60 til 70 procent af gæsterne på julemarkedet i Flensborg, vurderer Flensborgs Turistkontor. Foto: Lars Salomonsen
Den nederlandske barokmaler Frans Hals’ værk ’Rummelpottespilleren’ fra midten af 1600-tallet, viser rummelpotten i en folkelig sammenhæng. Men instrumentet blev også brugt i klassisk kompositionsmusik, som i Carl Orffs ’En skærsommernatsdrøm’, forklarer Elsemarie Dam-Jensen. Billede: Wikimedia Commons
“Lanterne, lanterne, / sol og måne og stjerne. / Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, / skinne højt min lille lanterne”, sang 250 børn og voksne fra Skovgades børnehave den 6. november, da de gik lanterneoptog i Flensborg. Skovgades børnehave er en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Foto: Lars Salomonsen
Karl Otto Meyer døde 7. februar 2016. Foto: Lars Salomonsen
Søren Espersen bor i Køng på Sydsjælland, hvor oprørslederen Svend Gønge holdt til under Svenskekrigene i 1600-tallet. Selv ser han sig ikke som oprører, selv om hans udtalelser om et ”Danmark til Ejderen” i 2017 skabte en del oprør, især i de tyske medier: ”Jeg blev da fuldstændig overrasket over, at de tog sådan på vej, og jeg kan stadigvæk ikke forstå al den opstandelse over noget, som er så simpelt”, siger Søren Espersen, der mener, man bør skelne mellem genforeningshåbet og den realpolitiske virkelighed. Foto: Thomas Tolstrup
Magasinet Grænsen har spurgt Dieter Pust, Christian Jürgensen, Siegfried Matlok, Flemming Mayer, Bertel Haarder og Hinrich Jürgensen om de har et genforeningshåb.
”Det er en tysker, Kvik”, sagde grisehandler Larsen i skikkelse af skuespilleren Buster Larsen i tv-serien Matador, og så undlod hunden Kvik at røre pølsen. Lige som i Matador er man med til at fastholde gamle fjendebilleder, når man taler om et genforeningshåb. ”Det kan principielt bringe det dansk-tyske forhold i fare”, siger grænselandsforsker Martin Klatt.
Karl Otto Meyer (1928-2016) havde et håb om en genforening frem til den dag, han gik bort.