Tidevandet bliver sunget ind ved Vadehavet
350 danskere hyldede digteren Jens Rosendal og den sydvestjyske natur ved Bunti Strand, Vadehavet, da arrangementet i maj måned blev afholdt for ottende gang.
grænselandet
Hvor ligger Grænselandet?
Grænselandet refererer til landområdet nord og syd for den dansk-tyske grænse. På den danske side af grænsen ligger Sønderjylland med Sønderborg og Aabenraa som de største byer, og på den tyske side af grænsen ligger Sydslesvig med Flensborg i nord og Slesvig i syd.
Solen skinnede og humøret var højt den 11. maj, da Tønder-orkestret FDF Brass Band spillede tidevandet ind, mens de 350 deltagere gik gennem vandet og sang. Foto: Grænseforeningen
Mads Rykind-Eriksen har siden 2007 været forstander på Rødding Højskole, der fejrer 175 års jubilæum i år som Danmarks ældste højskole. Foto: Tim Riediger
Forstander på 175-årig højskole: ”Højskole er noget, vi laver sammen”
Højskolerne i Danmark kan fejre 175-års jubilæum i 2019, og jubilaren har det godt. Men højskoletraditionen er under pres, for færre forstandere og lærere bor på skolerne, og det underminerer den unikke, danske skoleform. Det mener Mads Rykind-Eriksen, forstander på Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole i Sønderjylland
Navnet ”Porten til Norden” er blevet til med inspiration fra ”Dannevirke”, der blev grundlagt i 1838 som den første dansksprogede avis i hertugdømmet Slesvig. På forsiden bragtes i 1839 en illustration, der viser Dannevirke som porten til Norden med Dannebrog, der vajer på tårnet over porten og med Norges bjerge i baggrunden. Foto: Lars Salomonsen
Dannevirke er porten til Norden
Dannevirke, der er Nordeuropas største forsvarsværk, og den nærliggende vikingelandsby Hedeby er i 2018 kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Arkæolog og museumsleder Nis Hardt, Danevirke Museum, vil formidle Dannevirkes 1500-årige historie, så både danskere og tyskere forstår historien og dermed også hinanden lidt bedre
Rødding Højskole danner ramme, når højskolen i fællesskab med Grænseforeningen inviterer på højskolekursus den 1.-7. september. Kurset har fokus på grænselandet og de aktuelle politiske strømninger i Europa. Foto: Rødding Højskole
Tag på højskole og mød grænselandets mindretal
Rødding Højskole og Grænseforeningen inviterer 1. - 7. september på højskolekursus, der sætter fokus på grænselandet og de aktuelle politiske strømninger i Europa. På kurset er der foredrag og debat med bl.a. politikere, forskere og journalister, og man kan desuden møde repræsentanter fra det danske, tyske og frisiske mindretal
"Grænser og grænsebegreb er ikke alene historie, men helt centralt i den aktuelle debat", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i sin klumme.
Lad os diskutere grænser forud for 2020
Trump. Brexit. Udviklingen i Ungarn under Victor Orban. Ordoban i Tyrkiet. AfD i Tyskland og Nye Borgerlige i Danmark. For blot at nævne nogle af eksemplerne på den udvikling i vores verden, som lige nu er i centrum. Det handler om grænser, mindretal og flertal og i sidste ende om demokrati, skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i sin klumme.
Dannebrogsflagene, som stadig findes på mange danske juletræer både syd og nord for grænsen, supplerede og afløste sammen med røde og hvide lys den tidligste juletræspynt, som bestod af lys i røde, hvide og blå farver, som symboliserede de slesvig- holstenske farver. Foto: Den Gamle By i Aarhus
"Den danske jul er importeret fra Tyskland"
De fleste danske juletraditioner har gjort et stop i Sønderjylland, hvor de har fået en dansk nuance, inden de har spredt sig til resten af Danmark. Det fortæller juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, Jens Ingvordsen
Julepyramiden på Søndertorv er vartegn for Flensborg julemarked. Her med Skt. Nikolaj kirke i baggrunden. Foto: Lars Salomonsen
”Man kan fornemme, at hele Flensborg støtter op om julemarkedet”
Jens Kurt Jensen fra Hjørring og Maria Dahl fra Hillerød er blandt de mange danskere, der søger til Flensborg i adventstiden. Mange kommer igen år efter år
Danskere udgør mellem 60 til 70 procent af gæsterne på julemarkedet i Flensborg, vurderer Flensborgs Turistkontor. Foto: Lars Salomonsen
Danskerne valfarter til tyske julemarkeder
Et stigende antal danskere besøger de tyske julemarkeder i forhold til tidligere år. I Flensborg er op til 70 procent af de besøgende på byens julemarked fra Danmark, anslår Flensborgs turistkontor
Den nederlandske barokmaler Frans Hals’ værk ’Rummelpottespilleren’ fra midten af 1600-tallet, viser rummelpotten i en folkelig sammenhæng. Men instrumentet blev også brugt i klassisk kompositionsmusik, som i Carl Orffs ’En skærsommernatsdrøm’, forklarer Elsemarie Dam-Jensen. Billede: Wikimedia Commons
"Fru, fru, luk æ dør op! Æ rummelpot vil ind"
En rummelpot kunne både jage onde ånder væk og sørge for, at den, der spillede på den, fik lidt sødt i hånden. Det at gå med rummelpot til jul og nytår er en gammel skik, der er blevet holdt i live i det dansk-tyske grænseland indtil for nylig
“Lanterne, lanterne, / sol og måne og stjerne. / Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, / skinne højt min lille lanterne”, sang 250 børn og voksne fra Skovgades børnehave den 6. november, da de gik lanterneoptog i Flensborg. Skovgades børnehave er en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Foto: Lars Salomonsen