Identitet

Hvem er vi?

Et menneskes personlige identitet er udtryk for de træk, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Begrebet national identitet er betegnelsen for fælles træk i sprog, historie, adfærd og værdier i de enkelte samfund.

"Det er på en måde paradoksalt, at alle nationer udtrykker deres egenart ved at gøre brug af samme type symbol", forklarer Torben Kjersgaard Nielsen, forfatter til ny bog om Dannebrog. Illustration: Morten Voigt

Dannebrog fortæller os hvem vi er som danskere

Tilføjet 04. jun 2019 - 11:17
Del nyheden
Selv om begreber som nation og folk med stor sandsynlighed er en parentes i verdenshistorien, vil mennesker altid have brug for at tilhøre et fællesskab og knytte symboler til det fællesskab. Derfor har Dannebrog en fremtid for sig, spår Torben Kjersgaard Nielsen, middelalderhistoriker og forfatter til ny bog om Dannebrog, der fylder 800 år.

"Brugen af Dannebrog bliver særlig vigtig i Sydslesvig, fordi mindretallet har brug for at tydeliggøre det fællesskab, man har med hinanden og med Danmark", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. Foto: Thomas Tolstrup

Dannebrog vajer på trods af bristede drømme

Tilføjet 03. jun 2019 - 12:00
Del nyheden
Dannebrog er et af de stærkeste symboler på fællesskab, vi har. Vi bruger det som symbol på familiens fællesskab, når vi flager til familiefester m.v., og som symbol på menighedens fællesskab, når vi flager til gudstjeneste eller ved religiøse højtider. Endelig bruger vi det også som symbol på det nationale fællesskab, når vi flager Grundlovsdag, ved kongehusets festdage eller for at mindes historiske begivenheder.

Det tyske mindretal i Danmark skal ikke have lov til at flage med det tyske flag ifølge Martin Henriksen (DF). Enhedslistens Christian Juhl mener det modsatte. Foto: Pxhere

Skal det tyske mindretal have lov til at flage med det tyske flag?

Tilføjet 03. jun 2019 - 11:54
Del nyheden
Det danske mindretal i Sydslesvig har ret til at flage med Dannebrog i Tyskland. Men det tyske mindretal i Sønderjylland skal søge politiet om tilladelse for at flage med det tyske flag i Danmark. Skal de danske flagregler lempes? Det spørgsmål har magasinet Grænsen stillet to medlemmer af Folketingets Sydslesvigudvalg.

Magasinet Grænsen har spurgt Mattias Tesfaye, Annette Neumann, Siegried Matlok og Shabnam Azizi om deres forhold til Dannebrog. Foto: Flickr

Ifølge Danmarks-Samfundet må man gerne flage på halv for at udtrykke sorg over et mistet kæledyr. Så længe man samtidigt udviser respekt for Dannebrog. Illustration: Morten Voigt

Må man flage på halv stang, når hunden er død?

Tilføjet 03. jun 2019 - 11:31
Del nyheden
Hvordan hejser man flaget på halv stang, når bedstemor er død? Henvendelser, der drejer sig om Dannebrogs brug i forbindelse med dødsfald, er tilbagevendende, når danskerne ringer til Danmark-Samfundet, hvilket sker flere gange om dagen.

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen. Foto: Thomas Tolstrup

“Jeg har venner, der har været på efterskole og anbefalede det til mig”, siger Rocco Moritz Meier (th.) fra Flensborg, der valgte Kerteminde Efterskole på grund af de fag, skolen tilbyder. Han har bl.a. valgt fagene debat og golf og går i en innovationsklasse, hvor eleverne bliver trænet i at tænke kreativt. Foto: Grænseforeningen

"Jeg vil leve lidt mere som dansker"

Tilføjet 05. okt 2018 - 13:57
Del nyheden
16-årige Rocco Moritz Meier, der har tyske forældre, men har gået både i dansk børnehave og dansk skole i Sydslesvig, går på Kerteminde Efterskole. Han vil gerne opleve en dansk hverdag og blive bedre til dansk.

Robert Habeck, formand for De Grønne i Tyskland og miljø-minister i Slesvig-Holsten, har boet i Flensborg de seneste otte år: "Det er her, jeg føler mig hjemme", siger Robert Habeck, der er en markant stemme i den tyske debat om Heimat. Foto: Lars Salomonsen

Robert Habeck: "Jeg har ikke kun hjemme dér, hvor mit modersmål bliver talt“

Tilføjet 23. aug 2018 - 10:57
Del nyheden
INTERVIEW Hjemstavn er der, hvor et menneske finder sit ståsted, siger den nye formand for det tyske parti De Grønne, Robert Habeck, der har sit eget ståsted i det dansk-tyske grænseland med sin familie, som føler sig knyttet til både dansk og tysk sprog og kultur. Mød den tyske toppolitiker, der ytrer sig kritisk i den aktuelle, tyske debat om Heimat, der er fulgt i kølvandet på, at Tyskland i 2015 åbnede grænserne og tog imod en million flygtninge og migranter

Henover sommeren var krisen mellem Angela Merkels CDU og indenrigsminister Horst Seehofers CSU på sit højeste. Her ses de under et af deres talrige møder på en af Forbundskansleriets balkoner i slutningen af juni, k0rt for et kompromis på asylområdet afværgede krisen i starten af juli. Foto: Paul Zinken/AFP/Scanpix Ritzau

Hvem hører til i den tyske Heimat?

Tilføjet 23. aug 2018 - 10:46
Del nyheden
Begrebet Heimat er blevet en politisk faktor i Tyskland. Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere i 2015 har ført til, at mange tyskere er blevet bange for at miste deres hjemstavn. Magasinet Grænsen har bedt en række Tysklands-kendere om deres vurdering af den politiske situation

”I dag lever vi i globaliseringens tidsalder, og så er det naturligt, at litteraturen forsøger at fastholde stedet og give det en særlig betydning”, siger professor i litteratur Johannes Nørregaard-Frandsen om den nye hjemstavnslitteratur, der dukker op i både Danmark og Tyskland. Steen Steensen Blicher (1782-1848), der om nogen brugte sit forfatterskab til at fortælle om livet på den jyske hede, var en af de første danske forfattere, der hævdede, at der var en gensidighed mellem mennesket og landskabet. Foto: Creative Commons

På sporet af det tabte sted

Tilføjet 23. aug 2018 - 10:43
Del nyheden
Hjemstavnen optræder på ny i dansk skønlitteratur. Vi har brug for at fastholde landskaber og hjemlige steder i en globaliseret og kaotisk tid, siger professor i litteratur, Johannes Nørregaard-Frandsen. Også i tysk skønlitteratur er hjemstavnslitteraturen dukket op igen, siger lektor Moritz Schramm