Vildsvinehegnet vækker stærke følelser i Tyskland

"Når man ved, hvor svært det er at nedbryde de mentale grænser, så gør det ondt at se, at der igen bliver bygget en ny fysisk og synlig barriere"; siger Flemming Meyer (SSW), som magasinet Grænsen mødte ved vildsvinehegnet ved Sofiedal sammen med Heuke Göttsch (CDU) (tv). Foto: Lars Aarø/FOKUS

Tilføjet 10. okt 2019 - 16:46
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr. 5 / oktober 2019

TEMA OM VILDSVINEHEGNET SET FRA SYD: Vildsvinehegnet, som for tiden bliver opført langs den dansk-tyske grænse, vækker i Tyskland mindelser om Berlinmuren, der faldt for 30 år siden. Magasinet Grænsen har besøgt vildsvinehegnet sammen med Hauke Göttsch, CDU, og Flemming Meyer, SSW, der begge er medlemmer af landdagen i Slesvig-Holsten

Af Merlin Christophersen 

”Jeg bliver trist over, at det overhovedet kan lade sig gøre, at der igen bliver bygget hegn langs tyske grænser.”

Hauke Göttsch er netop stået ud af sin bil ved grænseovergangen ved Sofiedal godt 10 km luftlinje vest for Kruså. For at komme hertil kørte han ad Pluskærvej, som over en halv kilometer følger den dansk-tyske grænse og det nye, halvanden meter høje og knapt 70 km lange vildsvinehegn, der skal stå færdigt i november måned.

“Vi har virkelig haft nok at gøre med at bygge hegn og mure mellem Øst- og Vesttyskland. Det har vi ikke brug for igen og slet ikke på grænsen til Danmark. Jeg bliver faktisk lidt bange for, hvad det her skal ende med”, siger han og hæfter sig ved, at mange tyskere er ekstra sårbare over for hegn og mure netop i år, hvor det er 30 år siden Berlinmurens fald i 1989.

Hauke Göttsch er stedfortrædende formand for miljø- og landbrugsudvalget i den slesvig-holstenske landdag og jagtpolitisk ordfører for kristendemokraterne i CDU. Magasinet Grænsen møder ham og hans landdags- og udvalgskollega Flemming Meyer, som er landsformand for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), ved grænsen en eftermiddag i september for at høre, hvordan man i Slesvig-Holsten reagerer på opførelsen af vild-svinehegnet, der har været under opførelse siden 28. januar i år og har vakt stor debat både nord og syd for grænsen.   

Ved grænseovergangen mødes tre veje. Her er grænsen mellem Danmark og Tyskland åben. Og et stort skilt med et billede af en bro omkranset af et dansk og et tysk flag og ordene “Brücke/Bro” pryder en gammel mur på tværs af landegrænsen, der her også udgør grænsen mellem Aabenraa Kommune og dens tyske nabokommune Medelby. Skiltet, der symbolsk slår bro henover grænsen, bærer også begge kommuners våbenskjolde. Denne lokale grænseoverskridende forbundethed, synes at være blevet glemt, da man fra dansk side valgte, at sætte vildsvinehegnet op, mener Flemming Meyer, da han ankommer kort tid efter Hauke Göttsch.

“Her i grænselandet har vi gjort virkelig meget for det grænseoverskridende samarbejde. Før havde grænsen en meget adskillende karakter, hvor vi på begge sider følte os som udkantsområder. Vi havde høj arbejdsløshed og ringe økonomisk udvikling. Den eneste måde, vi kunne ændre det på, var i vores syn på grænsen. Vi skulle se den som noget, der forbandt os frem for at adskille os. Over mange år har vi møjsommeligt brudt barrierer ned. Det gælder både de rent praktiske, der udspringer af forskellige lovgivninger og certificeringer, men vigtigst af alt, de mentale grænser”, siger Flemming Meyer og forklarer, at han husker et læserbrev fra dengang, man begyndte at samarbejde om ambulancekørsel på tværs af grænsen, hvor sønderjyder gav udtryk for, at de hellere ville dø end ende i en tysk ambulance. 

“Når man ved, hvor svært det er at nedbryde de mentale grænser, så gør det ondt at se, at der igen bliver bygget en ny fysisk og synlig barriere i form af vildsvinehegnet, og det netop nu, hvor vi skal markere 100-året for grænsedragningen i 2020”, siger Flemming Meyer.

“De er skøre, de danskere”

Historien om vildsvinehegnet begyndte den 22. marts 2018, da den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti blev enige om en aftale, som skulle sikre danske svinebestande mod afrikansk svinepest, der på dette tidspunkt var brudt ud i flere østeuropæiske lande. Aftalens mest omtalte initiativ blev opførelsen af et vildsvinehegn langs grænsen til Tyskland.

De danske svinebønder eksporterer årligt for 11 mia. kr. til lande uden for EU, og denne eksport ville øjeblikkeligt lukke ned i tilfælde af udbrud af afrikansk svinepest på dansk jord, meddelte Miljø- og Fødevareministeriet. Og da vildsvinehegnet den 4. juni 2018 blev vedtaget ved lov af et flertal bestående af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, talte den daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), i en pressemeddelelse om “11 mia. gode grunde til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark.”

Syd for grænsen kunne man dog ikke få øje på de gode grunde til at bygge et hegn langs grænsen. Da anlægsarbejdet den 28. januar 2019 blev påbegyndt ved Padborg, vakte det stærke reaktioner i Tyskland og særligt i Slesvig-Holsten. I tyske medier blev vildsvinehegnet sat i forbindelse med den amerikanske præsident Donald Trumps ambitioner om at bygge et hegn ved grænsen til Mexico, Brexit, uroen i EU og Berlinmurens fald i 1989.

Avisen Die Welt skrev samme dag om en høring i den slesvig-holstenske landdag i Kiel, at “begge sider i parlamentet i Kiel var enige som aldrig før: “De er skøre, de danskere””, og flere slesvig-holstenske politikere ytrede sig stærkt kritisk, blandt dem De Grønnes daværende Europapolitiske ordfører i landdagen, Rasmus Andresen.

“Vildsvinehegnet lægger sig ligesom beskæringerne inden for asylområdet og paskontrollen ved den dansk-tyske grænse i forlængelse af Danmarks politik med symbolsk at afskærme sig fra omverdenen”, sagde han i en pressemeddelelse.

 

Ved grænseovergangen ved Sofiedal slår et skilt symbolsk bro over grænsen. Flemming Meyer mener, det lokale aspekt er blevet glemt, da man fra dansk side valgte at sætte vildsvinehegnet op. Foto: Lars Aarø/FOKUS
Ved grænseovergangen ved Sofiedal slår et skilt symbolsk bro over grænsen. Flemming Meyer mener, det lokale aspekt er blevet glemt, da man fra dansk side valgte at sætte vildsvinehegnet op. Foto: Lars Aarø/FOKUS

 

AfD støtter vildsvinehegnet

Ét tysk parti har dog ytret sig positivt om vildsvinehegnet. Volker Schnurrbusch fra det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD), der i 2017 blev valgt ind i den slesvig-holstenske landdag med 5,9 procent af stemmerne og fire mandater, udtrykte allerede i juni 2018 i en pressemeddelelse “fuld forståelse” for hegnet. Han sidder ligesom Hauke Göttsch og Flemming Meyer i landdagens miljø- og landbrugsudvalg.

“Hegnet er et vigtig signal fra staten til sine borgere om, at man gør alt for at holde den afrikanske svinepest ude. Vi ved, hvor vigtig svineeksporten er for Danmark. Så det er afgørende, at man viser befolkningen og landbruget, at det her bliver taget seriøst. Vi opfordrer også den slesvig-holstenske regering til at undersøge, om man med fordel kan opsætte hegn ved naturlige grænser i vores delstat, f.eks. ved vores grænse til Mecklenburg”, siger Volker Schnurrbusch til magasinet Grænsen.

Han uddyber, at forudsætningen for vildsvinehegnet er, at det ikke må have negativ indflydelse på mennesker, der pendler over grænsen. 

“De mentale grænser mellem Danmark og Tyskland er forsvundne, og det er godt. Og jeg tror ikke, at et hegn mod vildsvin kan genoprette dem”, siger Volker Schnurrbusch.

Dansk minister: Det handler om økonomi

Over for tyske medier og politikere har den danske regering af flere omgange understreget, at vildsvinehegnet udelukkende skal ses som en beskyttelse af den danske svinebaserede eksport og dermed af dansk økonomi.

“Det spiller en særdeles vigtig rolle for vores velfærdssamfund og for arbejdspladserne i Danmark”, sagde daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på dagen, hvor opførelsen af hegnet blev påbegyndt, til Spiegel Online.

Senere, i maj måned, skrev daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et brev til Flensborgs overborgmester, socialdemokraten Simone Lange, efter at hun forinden havde bedt den danske regering om at lede vildsvinehegnet udenom det rekreative område Kollund Skov. Området tilhørte Flensborg Kommune indtil 2006, hvor det blev solgt til private investorer. Ved overdragelsen sikrede kommunen sig dog en ret til at nedlægge veto over for eventuelle bygge- og anlægsprojekter i området, hvilket et stort flertal i byrådet besluttede at gøre over for vildsvinehegnet.

“Der er alene tale om en foranstaltning til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Den danske regering lægger overordentlig stor vægt på et varmt og tæt forhold til Tyskland”, skrev den daværende statsminister i sit brev, hvori han dog ikke forholdt sig til Kollund Skov. Anlægsarbejdet i området er endnu ikke påbegyndt, og Simone Lange har ved redaktionens afslutning netop inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) til Flensborg for at drøfte sagen.

DF: Hurra for vildsvinehegnet

Den daværende regerings argumentation, som også den nuværende socialdemokratiske regering med fødevareminister Mogens Jensen har videreført, har hele tiden drejet sig om det økonomiske aspekt af vildsvinehegnet. Men Dansk Folkeparti, der også har lagt stemmer til hegnet, har fremført andre synspunkter.

“Hurra, nu får vi et hegn langs den dansk-tyske grænse. Det bliver godt nok kun halvanden meter højt i første omgang. Men når det nu er der, kan vi da lige lægge et par meter oven i, så hegnet ikke kun kan holde tyske vildsvin ude, men også grænseoverløbere, asylsøgere og andre lykkejægere!”, skrev daværende folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF) den 22. marts 2018 på Facebook, samme dag som aftalen om vildsvinehegnet blev offentliggjort. 

Er det en vittighed?

“Man kunne nok godt have forventet, at hegnet ville afføde negative reaktioner på tysk side”, siger Slesvig-Holsten-korrespondent for Süddeutsche Zeitung, Peter Burghardt, over en telefonforbindelse fra Hamborg, hvor den München-baserede avis har en lokalredaktion.

Peter Burghardt har beskæftiget sig med vildsvinehegnet i flere artikler, bl.a. i en reportage fra hegnets opførelse.

“Symbolsk falder opførelsen af vildsvinehegnet ind i en tid, hvor der i det hele taget bliver talt meget om grænser og grænsekontrol, både i USA og i Europa som følge af flygtningekrisen og Brexit”, siger Peter Burghardt. 

I første omgang, da nyheden om vildsvinehegnet kom til Tyskland, troede mange, at det drejede sig om en vittighed, forklarer han.

“Tyskerne er nok i det hele taget ret følsomme, når det kommer til hegn og mure. Den indre tyske grænse ligger altid og lurer et sted i bevidstheden hos de fleste. Godt nok gik den ikke lige her, men før 1989 var Slesvig-Holsten i flere henseender et grænseland, da grænsen til DDR gik lige øst for Lübeck. Der er heller ingen af dem, jeg har talt med, der synes særlig godt om hegnet. Før kunne det i grænselandet være svært at afgøre, om man befandt sig i Danmark eller Tyskland. Hegnet gør det tydeligt, og det er ovenikøbet ret grimt”, siger Peter Burghardt.

 

Dette er heldigvis kun et lille hegn mod vildsvin, men for mig at se har vi ikke brug for det Hauke Göttsch (CDU). Foto: Lars Aarø/FOKUS
Dette er heldigvis kun et lille hegn mod vildsvin, men for mig at se har vi ikke brug for det Hauke Göttsch (CDU). Foto: Lars Aarø/FOKUS

 

Dårlig timing fra dansk side

Lykke Friis, der er korrespondent i Tyskland for Berlingske og bogaktuel med Håbets Europa i 89 billeder om Berlinmurens fald, er helt enig i den udlægning.

“Hvilken som helst tysker, man spørger på min alder og derover, vil huske Walter Ulbrichts (daværende stats- og partichef i DDR, red.) udtalelse fra 1961 om, at ingen har til hensigt at bygge en mur. Og to måneder senere stod Berlinmuren færdigbygget. Så dét, at der nærmest fra den ene dag til den anden opstår et hegn langs den dansk-tyske grænse, har sat turbo på tyskernes historiske bevidsthed.” 

“Samtidig har det også med en fælles dansk-tysk historie i grænseregionen at gøre, der jo internationalt regnes som et paradeeksempel på, hvor godt man kan leve sammen uden tydelige grænser. Pludselig kommer der så et hegn, som ingen tyske eksperter mener vil nytte noget, da afrikansk svinepest primært overføres af mennesker, og fordi sygdommen slet ikke findes i Tyskland. Så tyskerne spørger sig selv, hvad det skal til for, og her falder tanken så på symbolpolitik”, siger Lykke Friis i telefonen fra Berlin, hvor hun bor.

Lykke Friis mener, at man fra dansk side nok har undervurderet, hvor stor symbolsk betydning det har for tyskerne, at der bliver bygget et hegn langs grænsen.  

“Det kom faktisk også bag på mig, hvor meget det fyldte, og hvor stort et presseopbud der var den dag, byggearbejdet gik i gang. Det var virkelig noget, der satte sindene i kog. Og man må konstatere, at det er en sag, der ikke vil dø. I Flensborg har man inviteret statsminister Mette Frederiksen, og det er for mig at se et udtryk for, at der er en række ting, man ikke har fået vendt godt nok. Så læren på begge sider af grænsen må nok være, at det gælder om at informere hinanden og få tingene vendt både i regionen og i hovedstæderne. Særligt nu, hvor vi skal til at fejre dansk-tysk venskabsår, er det dårlig timing med misforståelser”, siger Lykke Friis og tilføjer, at vildsvinehegnet spiller en væsentlig større rolle i Slesvig-Holsten end i Berlin.

Vildsvinehegnet er ikke Berlinmuren

På Danmarks Ambassade i Berlin har ambassadør Friis Arne Petersen ikke oplevet den store opstandelse om vildsvinehegnet.

“Jeg kan ikke huske, at nogen tysk forbundsdagspolitiker skulle have taget vildsvinehegnet op over for mig”, siger Friis Arne Petersen i telefonen fra Berlin.   

Han henviser til en undersøgelse, som han for nylig har modtaget fra det tyske meningsmålingsinstitut forsa, der har spurgt over tusind repræsentativt udvalgte tyskere fra hele Forbundsrepublikken om, hvad de associerer med Danmark. 

“Kun én procent har nævnt vildsvinehegnet, mens hav, klima, smukke landskaber, sommerhuse, København, Norden og søde mennesker topper listen. Vildtsvinehegnet kommer ind langt ned på listen som nummer 37 ud af 47 emner. Det viser mig, at hegnet ikke fylder særlig meget i tyskernes bevidsthed”, siger ambassadøren og maner til ikke at køre sagen op. 

“For mig at se kan et halvanden meter højt hegn, som den danske regering har sat op for at beskytte den danske svineproduktion, slet ikke sammenlignes med Berlinmuren eller en grænsemur mellem USA og Mexico. Det er vidt forskellige ting”, siger Friis Arne Petersen. 

“Symbolpolitik måtte jeg ikke kalde det”

Ved vildsvinehegnet ved Sofiedal er Hauke Göttsch helt på linje med den kritik, der er blevet ytret fra tysk side.

“De, der ønsker sig et hegn som værn mod mennesker, har åbenbart ikke været ved Berlinmuren eller ved grænsen til DDR, hvor der var høje hegn, som var menneskeforagtende. Det skulle de have prøvet. Dette er heldigvis kun et lille hegn mod vildsvin, men for mig at se har vi ikke brug for det.”

“Det er jo ikke sådan, at vi ikke har forståelse for de danske svinebønders interesser. Men hegnet er bare ikke løsningen, for afrikansk svinepest overføres primært af menneskers handlinger. Desuden kan vild-
svinene jo bare svømme over Flensborg Fjord eller løbe igennem lige hér”, siger Hauke Göttsch og peger på vejen, der fører tværs over grænsen og som vil forblive åben som én af de i alt 15 Schengen-overgange langs grænsen.

Flemming Meyer nikker samstemmende, mens vi bevæger os mod vest langs hegnet, der enkelte steder ikke er helt færdigbygget, og kun en halv meter dyb grøft vidner om dets fremtidige forløb. Han forklarer, at han som repræsentant for det danske mindretal også følger med i og deltager i den danske debat. I 2018 debatterede han vildsvinehegnet på Folkemødet på Bornholm med de to medlemmer af Folketinget, Anni Matthiesen (V) og Christian Rabjerg Madsen (S), og med formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.

“Jeg husker fra den debat, at alle var enige om, at vildsvinehegnet hverken virker som værn mod vildsvin eller mod den afrikanske svinepest. Men politikerne argumenterede for, at hegnet skulle sende et signal til Japan og andre markeder uden for EU om, at der bliver gjort noget. Det er signalpolitik, sagde de. Men det argument er jo helt hen i vejret, for dermed siger man jo, at man stikker japanerne og andre blår i øjnene”, siger Flemming Meyer.

“Symbolpolitik måtte jeg dog ikke kalde det”, tilføjer han.

Pludselig dukker fire store fugle op på den blå septemberhimmel. Da de kommer nærmere, viser det sig at være storke.

“Fuglene kan da i det mindste bare flyve henover hegnet”, siger Hauke Göttsch, mens vi alle tre følger de elegante fugles flugt. 

 

Vildsvinehegnet er knapt 70 km langt, 1,5 m højt og gravet 50 cm ned i jorden. Foto: Lars Aarø/FOKUS
Vildsvinehegnet er knapt 70 km langt, 1,5 m højt og gravet 50 cm ned i jorden. Foto: Lars Aarø/FOKUS

 

Vildsvinehegnet er:

  • knapt 70 km langt, 1,5 m højt og gravet 50 cm ned i jorden. 
  • har åbninger ved de 15 Schengenovergange og ved fem større vandløb.
  • har min. en låge eller færist for hver kilometer ved øvrige grænseovergange. Mellem lågerne bliver der etableret trin i hegnet, så man kan passere henover det.
  • har for hver 100 meter en 20x20 cm åbning, så mindre dyr kan passere.

Kilde: Naturstyrelsen

TIDSLINJE: Opførelse af vildsvinehegnet trin for trin

22. marts 2018 - VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti bliver enige om opsætningen af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at sikre danske svinebestande mod afrikansk svinepest.

4. juni 2018 - Vildsvinehegnet bliver vedtaget ved lov. VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet stemmer for, mens de resterende partier stemmer imod.

13. august 2018 - Naturstyrelsen, der er ansvarlig for opførelsen af vildsvinehegnet, tildeles anlægstilladelse.

28. januar 2019 - Arbejdet med opførelsen af vildsvinehegnet påbegyndes ved Padborg.

10. juli 2019 - Den nye socialdemokratiske regering meddeler i et skriftligt svar til Der Nordschleswiger, at den fastholder beslutningen om at opføre vildsvinehegnet.

November 2019 - Det 70 km. lange vildsvinehegn står efter planen færdigt.

Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, der rammer alle racer af svin, men ikke smitter mennesker. I 1990’erne var der udbrud af sygdommen i Spanien, Portugal og på Sardinien, Italien, hvor der også sidenhen har været forekomster. I 2007 blev afrikansk svinepest registreret i Georgien og spredte sig herfra til flere Østeuropæiske lande, herunder Rusland, der siden har haft flere udbrud af sygdommen. I 2014 kom sygdommen for første gang siden 1990’erne ind i EU (Sardinien ikke medregnet). Fra 2014-2016 spredte sygdommen sig i landene fra øst mod vest. Sygdommen blev fundet i Estland, Letland, Litauen og Polen. I 2017 kom sygdommen til Tjekkiet, der dog er blevet erklæret smittefri i 2019. I 2018 blev sygdommen konstateret i Ungarn, Bulgarien og Belgien, og i 2019 blev sygdommen fundet i Slovakiet. 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Indsatser mod afrikansk svinepest i Danmark og EU

Aftalen om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark, der i marts 2018 blev indgået mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti, omfatter initiativer, som skal bidrage til at udrydde vildsvin i Danmark, herunder vildsvinehegnet, og veterinære indsatser mod afrikansk svinepest.

EU-agenturet, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, udgav i juni 2018 en rapport, hvoraf det fremgår, at en reduktion af vildsvinebestanden er det bedste præventive værn mod afrikansk svinepest, men at der aktuelt ikke findes beviser for, at stort anlagte hegn hjælper som værn mod vildsvin. Til gengæld anføres det, at hegn er en forhindring for naturbevarelse, da de kan indskrænke vilde dyrs bevægelighed. EU-kommissionen fraråder på den baggrund opførelsen af vildsvinehegn.

Danmark er det eneste land i EU, der i dag sætter hegn op for helt at udrydde vildsvin i den vilde natur. Bulgarien, der er blevet ramt af den afrikanske svinepest, har påbegyndt et hegn på grænsen til Rumænien og Frankrig har sat et elektrisk hegn op på grænsen til Belgien. Tjekkiet, der igen er smittefri, har brugt og Belgien bruger mobile elektriske hegn for at inddæmme smittede vildsvinebestande, og også Tyskland har et større mobilt hegn, der kan bruges til at isolere smittede vildsvin, såfremt den afrikanske svinepest når til landet.      

Kilder: ‘Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark’, ‘African swine fever in wild boar’ (rapport udgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og Landbrug & Fødevarer.

Tysk tv dækker vildsvinehegnet

“Da jeg læste om vildsvinehegnet i sin tid, troede jeg, det var en aprilsnar”, siger en fortørnet dame, der står ved siden af en hest. Hun hedder Bente Lück, organiserer hestevognsture i grænselandet og bliver her interviewet af den nordtyske tv-station NDR, der i juni har dækket det danske vildsvinehegn i en halvsatirisk minidokumentarserie med titlen “Det mest løjerlige hegn i verden”. Her fortæller NDR bl.a. om protestbevægelser, der indhyller hegnet i hjemmestrik og skriver digte mod hegnet. Og tv-stationen stiller spørgsmålet: Hvor højt kan et vildsvin springe? Tyske jægere på en jagtmesse og en tysk vildsvineekspert er sikre, vildsvinehegnet springer vildsvin hen over.

NDR har desuden i august udsendt en 30 minutters dokumentar om vildsvinehegnet med titlen “Statsfjende vildsvin – Danmark og sit jerntæppe”.