Grænseforeningens historie

Grænseforeningen kan fejre sit 100 års jubilæum i 2020, og i den anledning er historikeren Axel Johnsen i gang med at skrive Grænseforeningens historie.

Grænseforeningen blev oprettet  2. november 1920 ved en sammenslutning af lokale sønderjyske foreninger og grænseforeninger fra hele landet.

Indtil tiden efter 1945 havde foreningen navnet "Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad".

Som en følge af spændingerne i grænselandet, navnlig efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, voksede tilslutningen til Grænseforeningen, som frem til Anden Verdenskrig havde 100.000 medlemmer fordelt på ca. 200 lokalforeninger. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig undgik Grænseforeningen under Holger Andersens ledelse at tage stilling til spørgsmålet om en grænseflytning mod syd. Et sådant initiativ fra Grænseforeningen ville formentlig have kostet politisk opbakning, da Folketinget allerede havde erklæret, at grænsen ligger fast.

I 1949, da Sydslesvig-problematikken var i fokus, havde foreningen sin hidtil største tilslutning med 200.000 medlemmer fordelt på over 400 foreninger.

I årenes løb har Grænseforeningen været med til at løse en lang række store opgaver i Sydslesvig: Købet af Flensborghus og Slesvighus, oprettelsen af 28 skoler foruden børnehaver, fritidshjem, et ungdomskollegium i Flensborg, oprettelse og senere udvidelse af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.

I de seneste år har Grænseforeningen finansieret opførelsen af fritidshjemmet i Egernførde, udbygningen af fritidshjemmet i Kappeln, iIdrætsgrunden i Flensborg og ny bogbus til Det danske Centralbibliotek.

Siden oprettelsen af "Sydslesvigske Børns Ferierejser" har Grænseforeningen været engageret i arbejdet for at skaffe sydslesvigske børn opholdsmulighed i Danmark og dermed mulighed for at knytte tætte personlige forbindelser til "rigsdanskere". Endvidere støtter Grænseforeningen udviklingen af et net af venskabsforbindelser mellem lokale grænseforeninger i Danmark og danske aktiviteter i Sydslesvig.

For yderligere oplysninger om Grænseforeningens historie henvises til Grænseforeningens årbog fra 1991, "...til støtte for danskheden, - Grænseforeningen 1920-1990" samt til hjemmesidens leksikonafsnit

Desuden har Grænseforeningen udgivet årbøger fra 1967 til 2011, der beretter om foreningens arbejde. Arkivet over disse årbøger giver ligeledes et indblik i foreningens historie. Du kan finde arkivet her.

Axel Johnsens bog "Dannevirkemænd og Ejderfolk" (Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940, Studieafdelingen, Flensborg 2005) rummer også værdifulde oplysninger om Grænseforeningens tidlige historie.

Grænseforeningens formænd: Frederik Vinding Kruse (1920-1922), Hjalmar Ulrich (1922-1926), H.P. Hansen (1926-1942), Holger Andersen (1943-1961), Frederik Heick (1961-1966), Erik Haunstrup Clemmensen (1966-1972), Arne Fog Petersen (1972-1976). Eskild Friehling (1976-1984), H.P. Clausen (1984-1986), Viggo Witt-Hansen (1986-1993), Jørn Buch (1993-1993), Bent A. Koch (1993-2000), Torben Rechendorff (2000-2005), Finn Slumstrup (2005-2014), Mette Bock (2014-2016).og Jens Andresen (2016-)

Se pamfletten "Fra Grænseforeningens arbejdsmark 1951"

Litteratur:
Grænseforeningens årbog 1991. Helge Qvortrup: "... til støtte for danskheden. Grænseforeningen 1920-1990"
Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.Johan Peter Noack: "Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947". Institut for Grænseregionsforskning.