Grænsen GOU Feriebarn Kultur Ambassadørene Elevambassadører
H.A. Brorson

Brorson, H. A., 1694-1764, biskop og salmedigter

Hans Adolph Brorson blev født i 1694 og han var dermed gennem sin opvækst meget tæt på den religiøse vækkelse "pietismen" (fra latin "pietas" – fromhed), som kom fra Tyskland. Han virkede som præst i landsbyen Randerup i perioden 1722-29, derefter i Tønder frem til 1737, og endelig i Ribe, først som stiftsprovst frem til 1741 og derefter som biskop.

Brorson regnes for den betydeligste salmedigter og repræsentant for den pietistiske vækkelse. Som salmedigter regnes han på niveau med Kingo, Grundtvig og Ingemann. Hans kendteste salmer er "Op al den ting", "Den yndigste rose" og "Her vil ties, her vil bies". Kernen i pietismen er ikke den rette, men den levende og personlige tro som bodskamp, omvendelse, helliggørelse og efterfølgelse.

Hans Adolph Brorson døde den 3. juni 1764 og ligger begravet i Ribe Domkirke.

Brorsons hovedværk "Troens rare Klenodie" udkom i 1739 og består af 80 originale salmer og 194 andre salmer, som Brorson oversatte fra tysk. Efter hans død udgav sønnen Broder Brorson yderligere 70 originale salmer under titlen "Svane-Sang".