Det danske mindretal

Det danske mindretal i Sydslesvig udgøres af en befolkningsgruppe på ca. 50.000 mennesker i delstaten Slesvig-Holsten, som har dansk sindelag men tysk statsborgerskab. Det danske mindretal samarbejder med friserne på Sydslesvigs vestkyst organiseret i Friisk Foriining.

Læs Jørgen Kühls artikel "Hvem er det danske mindretal?".

Mindretallets organisationer modtager gennem Sydslesvigudvalget et årligt tilskud fra den danske stat på over 500 mio. kr. (2009) til drift af en lang række institutioner og skoler.

Det danske mindretal er gennem Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) repræsenteret i den slesvig-holstenske landdag i Kiel med landdagsmedlemmerne Lars Harms, Flemming Meyer og Jette Waldinger-Thiering. Anke Spoorendonk, som var valgt for SSW, er for tiden minister i den slesvig-holstenske regering og har derfor opgivet sit mandat i Landdagen.

Mindretallet opstod i forlængelse af den nationale konflikt i 1830'erne om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland. De væsentligste historiske begivenheder knytter sig til Treårskrigen 1848-1850, krigen i 1864, Genforeningen i 1920 (hvorefter der også opstod et tysk mindretal i Sønderjylland) og begivenhederne efter 2. Verdenskrig. Et par år efter Hitlers magtovertagelse i 1933 kom mindretallet under voldsomt pres fra de nazistiske magthavere, der forsøgte at påvirke forældre til at tage børn ud af de danske skoler. Antallet af medlemmer i Den slesvigske Forening dalede fra ca. 4.000 i 1933 til ca. 3.000 i 1939 - og frafaldet fortsatte de følgende år. Under 2. Verdenskrig indkaldtes næsten 1.000 dansksindedee sydslesvigere til tysk krigstjeneste og af dem faldt ca. 270. 

Efter nazismens sammenbrud i 1945 eksploderede interessen for det danske mindretal. Mange tyske slesvig-holstenere vendte sig bort fra deres tyske identitet og søgte ind i mindretallet. Mange for en kort periode og mest motiverede af muligheden for at få fødevarer fra Danmark (såkaldte Speckdänen), andre mere varigt. Se udviklingen i Sydslesvigsk Foreningsmedlemstal fra 1946.

Siden København-Bonn erklæringernes vedtagelse i 1955 har der været en positiv udvikling i grænselandet fra konflikt til fredelig sameksistens.

Efter Genforeningen i 1920 samlede flere hundrede sønderjyske foreninger i Danmark sig i paraplyorganisationen Grænseforeningen, som siden har arbejdet for at støtte og oplyse om det danske mindretal i Sydslesvig. Hvor opgaven tidligere var at støtte mindretallet økonomisk, er opgaven i de senere år i højere grad blevet af oplysende karakter for at sikre en folkelig opbakning til det massive tilskud fra det danske Folketing. Samtidig ændres argumentationen for, hvorfor den danske stat skal støtte det danske mindretal fra en historisk argumentation (udtrykt af statsminister Niels Neergaard i 1920: "De skal ikke blive glemt") til en mere moderne argumentation, hvor det danske mindretal og mindretal generelt bliver en inspirationskilde i forhold til de udfordringer, globaliseringen stiller.

Litteratur:
"Sydslesvigs danske historie". Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg 2009.