A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Husum

Se tekst til byvandring

Husum er en by på vestkysten af Slesvig-Holsten 40 km syd for den dansk-tyske grænse. Byen, der voksede frem efter at stormfloden 1392 skabte en forbindelse mellem geesten og Nordsøen, nævnes første gang 1409. Husum fik sine handelsrettigheder i 1465. Græske og romerske møntfund fra tiden omkring Kristi fødsel antyder dog, at der allerede før den tid har ligget en bebyggelse med handelsforbindelser syd på.

Langs den vestlige handelsrute, hvor de store kvægtransporter blev drevet sydpå, har der ligget mindre bebyggelser. Navnet Husum kendes fra beretningen om kong Abel, der i 1252 blev dræbt af friserne ved Husum Bro. En bebyggelse fulgte den nuværende Nystad, mens en anden lå syd for det nuværende torv. Mellem de to små bebyggelser lå dengang det store kvægtorv.

Først i 1300-tallet blev der tale om en egentlig by, hvilket kan hænge sammen med, at den store by Rungholt, der dengang lå mellem Nordstrand og Pelworm, forsvandt under stormfloden i 1362 sammen med et betydeligt forland ud for det nuværende Husum. Indtil 1431 hørte Husum til Mildsted sogn, men blev så udskilt, og i 1436 opførtes egen kirke. Omkring 100 år senere blev kirken udbygget til en nærmest katedralagtig kirke med et 95 m højt tårn. Den fik navnet Skt. Mariakirke.

Handelsrettigheder fik byen som nævnt i 1465 af Christian 1. Kun 7 år senere sluttede byen sig til et frisisk bondeoprør ledet af kongens bror, grev Gerhard. Det kom til at koste 70 oprørere livet, da kongen genindtog byen. Det fortælles, at i det såkaldte "Herrenhaus" på torvet er deres hoveder indmejslet til skræk og advarsel.

I årene 1578-82 byggede hertug Adolf af Gottorp det trefløjede Husum Slot i nederlandsk renæssance, forsynet med tre tårne og flere spir med Frederiksborg Slot som forbillede. Slottet blev opført på samme sted som franciskanermunke i 1490 havde opført et kloster. Fra 1610 til 1721 benyttedes slottet fortrinsvis som enkesæde for gottorpske hertuginder. Da slottet igen kom under kronen, blev det i 1752 ombygget og husede derefter indtil 1971 amtsforvaltningen. Dette år blev Husum amt en del af det nye Kreis Nordfrisland, og der blev bygget en ny amtsgård på det gamle kvægtorv.

Husum var den by i hertugdømmet, hvor reformationen først fik fodfæste, da Hermann Tast, født i Husum 1490, fra 1522 holdt luthersk gudstjeneste her.

Husum udviklede sig til en betydelig handelsby med mindre industrivirksomheder, der bl.a. fremstillede sølvvarer og kniplinger. Kulturelt blev byen også midtpunkt for egnen. Den kendte kartograf Johannes Meyer udgav sammen med byens borgmester Dankwarth i 1652 et stadig anerkendt atlas over hertugdømmet Slesvig.

Ødelæggelserne under den store stormflod i 1634 og den øgede konkurrence fra den nyoprettede Frederiksstad førte til, at handelen stagnerede i Husum. Først i det 19. århundrede fik Husum igen et opsving i handelen. Dette opsving var en følge af kvægtorvets oprettelse.

Det var et stort tab for byen, da Mariakirken i 1807 var så skrøbelig, at den måtte nedrives. Mellem 1829 og 1833 opførtes den nuværende kirke - i øvrigt i stil med Københavns domkirke - af kgl. bygmester C.F. Hansen. Den betegnes som en af klassicismens betydeligste bygninger. Byen er også kendt gennem digteren Theodor Storm, der betegnede byen som "den grå by ved havet". Theodor Storm blev født i 1817 og døde i 1888. I byen findes der flere mindetavler over digteren.

I 1854 fik byen jernbaneforbindelse til Flensborg og Tønning især på grund af den voksende kvægtransport til England.

I landsbyen Schwesing umiddelbart øst for Husum oprettedes i 1944 en arbejdslejr under koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg. KZ-lejr Husum-Schwesings eksistens blev først offentlig kendt i 1983 i forbindelse med indvielse af en mindelund.

Indtil 1960 var byens kvægmarked Nordeuropas største. Der er blevet afholdt marked i Husum siden ca. 1200. Endnu minder mange stalde, især ned mod jernbanen, om den store eksport af fedekvæg, en handel der gennem århundreder satte sit præg på byen og gav rigdom til borgerne, hvilket man stadig bliver mindet om gennem de velbevarede og arkitektonisk meget fine gavlhuse.

I 1945 havde byen ca. 15.000 indbyggere. Som følge af flygtningestrømmen efter 2. Verdenskrig øgedes indbyggertallet for en tid til over 25.000. I dag er indbyggertallet omkring 21.000.

I 1948 oprettedes en dansk skole, som i 1951-52 fik de nuværende bygninger. Skolen er samtidig fællesskole for hele vestkysten og har 280 elever. Der er en børnehave med 60 børn. Siden 1946 har Husum haft dansk præst. Gennem en lang årrække holdtes dansk gudstjeneste i Skt. Jørgens klosterkirke, men 1991 fik menigheden sin egen danske kirke bygget af A.P. Møller Fonden og beliggende lige op af den danske skole.

Ved kommunalvalget i 2003 blev der afgivet 868 danske stemmer, og i byrådet sidder to medlemmer for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

Husum Havn

Som nævnt var det stormfloden 1362, som medførte anlæggelsen af en havn ved Husum Å's munding. Fra 1526 til omkring 1610 havde byen sin storhedstid. Mange store sejlskibe og mindre både havde Husum som hjemsted.

Skibene sejlede bl.a. med korn fra marsken, især fra øen Strand. Men også salt udvundet af Nordfrislands saltholdige tørv samt fisk, øl og humle fra Østslesvig. Aftagere var især de østfrisiske byer. Af vigtige importvarer kan nævnes linned, klæde, vin, fliser og porcelæn. På grund af krige og den store stormflod i 1634, der ødelagde Husums vestlige opland, mistede havnen sin betydning. Tønning overtog førstepladsen som havn.

For at forhindre en fuldstændig stagnation blev de forældede havneanlæg istandsat og udbygget omkring år 1700, således at kysttrafik var mulig. Handelen med kvæg fik på dette tidspunkt stadig større betydning for byen og havnen. Det jyske kvæg, som blev opfedet i den omliggende marsk, blev afskibet fra Husum.

De nye magthavere ønskede at styrke Husum havns position, bl.a. over for Hamborg og den nye havn i Esbjerg. I årene op til 1880 blev der foretaget vidtgående ombygninger i Husum havn, og i 1905 erstattede en ny stor sluse den gamle fra 1858. Samtidig fik havnen betydning som forsyningshavn til dige- og dæmningsbyggeri.

Indtil 2. verdenskrig blev engelske kul importeret via havnen. I dag har havnen størst betydning som omladeplads for korn. Allerede omkring 1940 blev de første siloer bygget, og man har i dag tørrings- og oplagringsplads for ca. 30.000 tons korn.

Skibsbygningen spillede en stor rolle. Værftet har oprindelig ligget i inderhavnen, men nybygningernes størrelse nødvendiggjorde udflytning, således at værftets hovedafdeling nu findes vest for de store kornsiloer.

I begyndelsen af 1970'erne blev den gamle sluse udvidet, således at større skibe kunne besejle Husum havn. Slusen fremtræder i dag som en moderne sluse med kontroltårn og maskindrevne sluseporte.

Litteratur:
Bjørn Poulsen: Land-By-Marked. 1988.
A. Bantelmann m.fl.: Geschichte Nordfrieslands. Heide 1995.
Hans Joachim Kühn m.fl.: Geschichte Husum von den Anfängen bis zur Gegenwart. Husum 2003.