- H.P. Hanssens Mindefond
- Haarder, Hans, 1905-1990, højskoleforstander
- Haarløv, Viggo, 1872-1931, stiftsamtmand
- Haddeby Kirke
- Haderslev
- Haderslev Dam
- Haderslev Frimenighed
- Haderslev Museum
- Haderslev-artiklerne af 1528
- Hahn, Jörgen Jensen, født 1952, formand for Friisk Foriining
- Hall, C.C., 1812-1888, politiker
- Hallig Hooge
- Halligerne
- Hamburger Hallig
- Hamer, Kurt, 1926-1991, slesvig-holstensk politiker
- Han gik no å pløje, Digt af Martin N. Hansen,
- Hans den Yngre, 1545-1622, hertug
- Hans den Ældre, 1521-1580, hertug
- Hans, 1455-1513, konge af Danmark
- Hansen Larsen, Lars, 1890-1970, professor
- Hansen, Bernhard, 1893-1976, Skoledirektør og rektor
- Hansen, Christian Frederik, 1788-1873, krigsminister
- Hansen, H. H, dyrlæge, fmd. for Bund deutscher Nordschleswiger
- Hansen, H.C., 1906 - 1960, statsminister
- Hansen, H.P., 1867-1942, rektor, formand for Grænseforeningen
- Hansen, Hans Schultz, født 1960, historiker
- Hansen, Jørgen Peder, 1923-1994, politiker
- Hanssen, Andreas, rektor, 1879-1940
- Hanssen, H.P., 1862-1936, redaktør, politiker
- Hanssen, Helene, 1860-1935
- Harald Blåtand, død ca. 985, dansk konge
- Harms, Lars, født 1964, landdagsmedlem
- Harreslev danske kirke
- Harsløf, Valdemar, 1867- læge, næstformand for Grænseforeningen
- Hassel, Kai-Uwe von, 1913-1997, tysk politiker
- Haubarg
- Hedeby
- Hedeby Museum
- Hedemann, Hans C.G.F., 1792.1859, officer
- Hegermann-Lindencrone, Cai, 1807-1893, dansk officer
- Hegewisch, Dietrich Hermann, 1740-1812, historiker
- Heick, Frederik, 1904-1971, direktør for Hedeselskabet
- Heimdal
- Helgesen, Hans, 1793-1858, oberst
- Helgoland
- Helligåndskirken, Flensborg
- Helstaten
- Helstatsforfatningen af 1855/ Fællesforfatningen
- Helstatspatriotisme
- Heltzen, Eugenius. S. E., 1818-1898, minister
- Herregårde i Sydslesvig
- Herrnhuterne
- Hertugdømmerne
- Hillgärtner, Philipp, 1905-?, lejrkommandant
- Hindenburg-dæmningen
- Hinrichsen, Silke, 1957-2012, landdagsmedlem for SSW
- Hiort Lorenzenskolen
- Hiort-Lorenzen, Hans Rudolph, 1832-1917, journalist
- Historiecenter Dybbøl Banke
- Historisk Samfund for Sønderjylland
- Hjemmet i Flensborg
- Hjemmetyskhed
- Hjemsted Oldtidspark
- Hjemstedsbevis
- Hjortspring-båden
- Hokkerup
- Holdt, Andreas C. Christiansen, 1821-1890, lærer
- Holmen, Slesvig
- Holnæs
- Holst, Carl, født 1970, regionsformand
- Holst, Hans Peter, 1811-1893, forfatter
- Holstein, Bent, 1881-1945, lensgreve og politiker
- Hoptrup Højskole
- Hovedstadens<br>Grænseforening og Sydslesvigske børns Ferierejser
- Husby Kirke
- Husum
- Husum danske Kirke
- Husum-Schwesing kz-lejr
- Husumhus
- Hytten Bjerge/Hüttener Berge
- Hærulfstenen
- Hærvejen
- Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, dansk statsmand
- Høgsbro, Sofus, 1822-1902, højskoleforstander og politiker.
- Høje Kolstrup kirke
- Højer Mølle
- Højer Sluse
- Højskolen Østersøen, Aabenraa
Holdt, Andreas C. Christiansen, 1821-1890, lærer
A.C.C. Holdt blev født i Medelby ved Flensborg og gik i skole med tysk undervisningssprog, selv om familien var dansktalende. Disse oplevelser fik stor betydning for hans senere arbejde i Flensborg og omegn.
Han tog lærereksamen fra Tønder Seminarium i 1843 og havde derefter ansættelse ved adskillige skoler i Flensborg og omegn, herunder også i Glücksborg, hvor han fra 1851 var degn og organist ved slotskirken. Allerede før Treårskrigen søgte han at fremme dansk ved at tale dansk med skoleeleverne.
Efter nederlaget i 1864 blev han afskediget af de preussiske myndigheder og flyttede til Flensborg, hvor han fra nytår 1865 overtog Michaelsens drengeskole, som han ledede i 10 år, indtil myndighederne lukkede skolen, fordi den tog parti for danskheden. En af skolens lærere havde været Gustav Johannsen, som var meget politisk aktiv.
Fra 1875 virkede Holdt mest som litterat og forfatter. Han skrev mange artikler til Flensborg Avis og redigerede i perioden 1876-1885 Nordslesvigsk Søndagsblad, der blev udgivet som et tillæg til Flensborg Avis.
Han var meget historisk interesseret og fik megen ros fra både dansk og slevig-holstensk side for bogen "Flensburg, früher und jetzt", som udkom i 1884.





