A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Jensen, Andreas Egebjerg, 1889-1981, gymnasielærer og rektor

A.E. Jensen var født i Gl. Sole, Øster Snede Sogn. Efter embedseksamen fra Københavns Universitet underviste han bl.a. på Sorø Akademis skole, men kom efter Genforeningen til Sønderjylland, hvor han blev adjunkt på Tønder Statsskole. Han er mest kendt som forfatter til den vestsønderjyske hjemstavnssang For en fremmed barskt og fattigt (1922). Siden blev han gymnasierektor i Haderslev (1937-41) og Sønderborg (1941-58).

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Kaj Sørensen: Rektor A. Egeberg Jensen – en sønderjysk skolemand, Sønderjysk Årbog 2001.