Kongerigske Enklaver, De

Under stridighederne med de holstenske grever og i forbindelse med reformationen indlemmes en række områder i hertugdømmet Slesvig under det danske kongeriges administration og lovgivning. Det gjaldt især jorder og godser under biskoppen i Ribe. De kaldtes "De kongerigske Enklaver", fordi de lå som små øer med dansk administration midt i et område, som blev administreret fra Gottorp. 

Områderne, som også kaldes "de blandede distrikter" omfattede bl.a. en række sogne syd for Ribe (Hjortlund, Farup, Kalvslund, Obbekjær, Seem og Vedsted), godserne Schackenborg og Trøjborg, den sydlige del af Rømø, den nordlige del af Sild, den vestlige del af Før samt Amrum. Den gradvise indførsel af tysk rets- og skolesprog i Slesvig i 1700-tallet fik ingen betydning her.

I 1864 afstod Danmark de kongerigske enklaver mod at få området omkring Ribe, øen Ærø og De 8 sogne syd for Kolding (Sønder Bjert, Vejstrup, Sønder Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis, Taps og Hejls sogne).

De kongerigske Enklaver, som blev tyske, omfattede 364,5 km² og 13.083 indbyggere. De områder af hertugdømmet som forblev danske omfattede 346,0 km² og 12.253 indbyggere.

Enklavernes tidlige danske tilhørsforhold viste sig i et meget højt stemmetal ved afstemningen i 1920 efter 56 års tysk styre.