A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Museumsvæsen i Sønderjylland

 

Det første museum i hertugdømmet, Den Slesvigske Samling af Nordiske Oldsager, blev oprettet 1852 i Flensborg. Lederen var skolemanden og arkæologen Conrad Engelhardt (1825-1881), og samlingen omfattede bl.a. de store krigsbytteofferfund, som han 1858-63 udgravede i Thorsbjerg og Nydam moserI 1861 flyttede museet til Stænderhuset midt i byen og var det næststørste museum i Helstaten, kun overgået af Nationalmuseet i København. Men det overlevede ikke 1864-krigen. Dele af museet blev smuglet til Danmark, men blev senere sammen med resten af samlingen afleveret til museet i Kiel. Her blev Johanna Mestorf (1828-1909) ansat i 1869. Hun var en kyndig arkæolog og blev 1891 en af de første kvindelige museumsdirektører.

Flensborgsamlingen og samlingerne fra Museet i Kiel udgør i dag grundstammen i Archäologisches Landesmuseum på Gottorp Slot. I Flensborg blev der i 1876 under ledelse af Heinrich Sauermann oprettet et nyt bymuseum, hovedsageligt koncentreret om kunst og kunsthåndværk. Museet hedder i dag Museumsberg.

Museerne i Haderslev og Aabenraa

I 1887 blev der oprettet museer i Haderslev og Aabenraa. I Haderslev var fundet af to guldskåle ved Gl. Ladegård årsag til oprettelsen af et kredsmuseum for oldsager. Dyrlæge J.P. Schmidt (1823-1908), der selv havde en meget stor oldsagssamling, blev museets første leder. Han blev i 1905 afløst af lærer og fotograf Christian Matzen Lund (1869-1941). Museet fik i 1915 ny hovedbygning på Aastrupvej med frilandsafdeling med bygninger især fra Haderslev Østeramt. I 1936 blev historikeren Hans Neumann (1908-1982) leder. I de seneste år under hans ledelse fik museet ny hovedbygning (1977). Det blev i 1996 udvidet med en afdeling i Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk og overtog i 2001 driften af Ehlers Lertøjssamling i Slotsgade i Haderslev, en afdeling der i 2006 blev udvidet med nabohuset, Haderslev Bymuseum. I 2002 åbnedes afdelingen Slesvigske Vognsamling i Schaumanns Klædefabrik i Haderslev.

I Aabenraa var det ved siden af oldsagerne, hvor bronzealdermanden fra Nybøl var et centralt fund, genstande med relation til byens stolte søfartstraditioner, der kom til at præge museet, især etnografika fra Aabenraa-kaptajners rejser til fjerne egne. Fra 1901 havde museet til huse i det nye kredshus (amtshus). Men i 1937 fik museet eget hus på H.P. Hanssens Gade, og der blev ansat en museumsbestyrer, Jens Frost, der var boghandleruddannet. I 1964 blev folkeregisterfører Holger Jacobsen (1906-1978) leder af museet, og han blev i 1979 afløst af etnolog Birgitte Kragh Rasmussen (1944-2007). I 1987 udvidedes museet med afdelingen Jacob Michelsens Gård i Kolstrup, til gengæld mistede museet den kunstafdeling, som gennem mange år havde været en del af museet. I 1996 blev den udskilt som et kommunalt kunstmuseum i nyindrettede lokaler på Brundlund Slot. I 2008 kom Bov Museum/Oldemorstoft til som afdeling.

Museer i Sønderborg og omegn

I 1908 kom der museum i Sønderborg. Initiativtager var "Foreningen til bevarelse af oldsager og oldtidsminder på Als og Sundeved" (efter 1920 ændret til Historisk Samfund for Als og Sundeved). Efter at samlingerne havde været udstillet to steder i byen, fik museet i 1921 lokaler på Sønderborg Slot, og samtidigt overtog amtsrådet og Sønderborg Kommune driften. Den første leder var journalist Jens Raben (1880-1960). Han blev i 1955 afløst af historikeren Jørgen Slettebo (1928-1995). Under hans ledelse blev slottet i årene 1964-73 restaureret og alle udstillingsrum nyindrettet. Slettebo blev i 1994 afløst af historikeren Jens Ole Lefe`vre (1942-1997). Museet blev i 1993 udvidet med afdelingen Cathrinesminde Teglværksmuseum og i 1995 med udstillinger i Dybbøl Mølle og 1997 på Augustenborg Slot. Samtidig mistede Sønderborg Slot statsanerkendelse som kunstmuseum, og man besluttede at lægge denne afdeling under Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder. I 2005 blev der indgået driftsaftale med Historiecenter Dybbøl Banke.

Museumsvæsen i Tønder

Tønder Museum blev oprettet i 1923 i porthuset til det nedrevne Tønder Slot suppleret med en ny bygning. Hovedtemaet var den vestslesvigske kunstindustri og kunsthåndværk, især kniplinger, sølv og møbler, samt kunst. I 1924 blev apoteker Peter Toft ulønnet museumsleder, og fra 1947 ansattes seminarielektor Sigurd Schoubye (1915-2000). I 1949 godkendtes, at museet havde to sideordnede afdelinger – en kulturhistorisk og en kunstafdeling. I 1972 blev Sønderjyllands Kunstmuseum anerkendt som selvstændigt statsanerkendt museum og udskilt fra Tønder Museum, der herefter var rent kulturhistorisk. Kunstmuseet fik samtidig en ny bygning lige vest for Tønder Museum. Schoubye forsatte dog som leder af begge museer indtil sin pensionering i 1986. Herefter overtog kunsthistoriker Jørn Otto Hansen (1944-2002) ledelsen, som fra 1989 blev delt mellem en selvstændig leder af kunstmuseet og en leder af Tønder Museum.

Museumskomplekset ved Tønder Slot er siden udvidet med inddragelsen af Pumpehuset som foredragssal og Tønder Vandtårn med udstilling af møbelarkitekten Hans J. Wegners stole (1995). I 1999 blev en ny udstillingsfløj taget i brug med fokus på nordeuropæisk kunst. I 1992 blev Højer Mølle- og Marskmuseum en del af det kulturhistoriske museum, og i 1997 fik museet en afdeling i barokhuset Drøhses Hus midt i Tønder. I 2008 blev Skærbæk Museum også en afdeling.

Museet i Gram

I 1972 blev der oprettet en museumsforening i Gram, og fire år senere kunne et museum indvies i vestfløjen på Gram Slot. Museet blev fra 1979 drevet af Sønderjyllands Amt og kommunerne Gram, Nr. Rangstrup og Rødding og fik samme år sin første fastansatte leder. De unikke fund fra miocæntiden i Gram Lergrav (Gramhavet) er hovedtemaet for Sønderjyllands naturhistoriske museum. I 2005 flyttede museet fra Gram Slot til en ny bygning på kanten af lergraven.

De sønderjyske museers status og udvikling

De sønderjyske museer har haft en anderledes udvikling end de øvrige danske. Det skyldtes, at de fleste blev dannet, medens Sønderjylland var under tysk styre, og det var kredsene (amterne), som støttede museerne, mens det nord for Kongeåen var købstæderne. Derfor blev de sønderjyske museer mere regionalt end lokalt orienterede. Denne udvikling fortsatte efter Genforeningen. I 1959 blev det vedtaget, at hvert statsanerkendt museum skulle dække et eller flere specialer for hele Sønderjylland samt fungere som lokalmuseum for hjemkommunen. Til at koordinere det hele oprettedes et museumsråd. I det øvrige Danmark blev museumsråd først pligtige i 1975.

Ved kommunalreformen 1970 blev de statsanerkendte museer en del af Sønderjyllands Amt, idet amtet finansierede ¾ af museernes budget, hjemkommunen ¼. I de politisk valgte bestyrelser havde amtspolitikerne flertal. Kun Sønderjyllands Kunstmuseum var rent amtsligt. Denne udvikling muliggjorde en fusion i forbindelse med næste kommmunalreform. Museum Sønderjylland blev oprettet 31. december 2005 som specialmuseum for sønderjysk kulturhistorie, naturhistorie og kunst. Med i fusionen kom også Institut for Sønderjysk Lokalhistorie.

I Sønderjylland er der også museer, som enten er statslige eller foreningsejede, drevet på frivillig basis. Nationalmuseet har to afdelinger, dels Kommandørgården på Rømø, dels Frøslevlejrens Museum. Det tyske mindretal driver Deutsches Museum i Sønderborg og Deutsches Schulmuseum i Aabenraa og har samarbejdsaftale med Museum Sønderjylland. Det samme gælder for Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte. Andre museer associeret til Museum Sønderjylland er Klokkemuseet i Over Lerte, Zeppelinmuseet i Tønder, FN Museet og Hjemmeværnsmuseet i Frøslevlejren, Museet Holmen i Løgumkloster samt Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram. Desuden er der nogle små museer uden fastere tilknytning til det offentligt etablerede museumsvæsen. Det gælder fx det foreningsejede Genforenings- og Grænsemuseum nord for Christiansfeld, etableret 1995.

Der er tætte samarbejdsbånd til museerne syd for grænsen, både til det danske mindretals museum Danevirke Museum og de øvrige slesvigske museer.

Af Orla Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

www.museum-sonderjylland.dk 

Under fælles hat. Årbog for Museum Sønderjylland, 2008.

Inge Adriansen og Peter Dragsbo: Lokal-, regional- og nationalhistorie, 2009.

Birgitte Kragh Rasmussen (red.): Mellem pulterkammer og Muse-tempel, 1987.

Steen Wulff Andersen: Haderslev Museum i et 100-årigt lys, i: Birgitte Kragh Rasmussen (red.): Mellem pulterkammer og Muse-tempel, 1987.