Novemberforfatningen

I løbet af 1850'erne forsøgte den danske rigsdag at fastholde helstaten på trods af de statsretsligt vanskelige betingelser med folkestyre i kongeriget og enevældigt kongedømme i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I samme periode styrkedes Det tyske Forbund, som Holsten og Lauenborg men ikke Slesvig, var medlemmer af.

Slesvig-holstenerne forlangte genoprettelse af det tætte forhold mellem Slesvig og Holsten, mens nationalliberale politikere i København forlangte Slesvig indlemmet i kongeriget under en fælles dansk forfatning. Da der i begyndelsen af 1863 opstod et skarpt modsætningsforhold mellem de to førende tyske lande, Østrig og Preussen, antog den danske regering, at man kunne gennemføre en fællesforfatning uden alvorlige konsekvenser, selv om det ville være et brud på aftalerne fra 1851-52 og London-traktaten af 8. maj 1852. Den 30. marts 1863 blev Holsten og Lauenborg skilt ud fra helstatsforfatningen, og man gik i gang med at udarbejde en fællesforfatning, hvor Slesvig blev knyttet tættere til Kongeriget end Holsten.

Ledende danske politikere pressede den nye konge, Christian 9., til at underskrive Novemberforfatningen den 18. november, kun tre dage efter, at Frederik 7. var død.

Se adresse fra Haderslev kommunalbestyrelse til Christian 9. af 25. november 1863.