A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Rantzau, Johann, 1492-1565, holstensk feltherre

Johann Rantzaus slægt hører til den holstenske adels rigeste og mægtigste. Som ung studerede Johann Rantzau krigskunst på en lang udenlandsrejse, der også førte ham på pilgrimsfærd til Jerusalem, hvor han blev slået til ridder ved den hellige grav. Senere gjorde han politisk karriere i hertugdømmerne, hvorfra Danmark blev regeret af Frederik 1. i perioden 1523 til 1533.

Johann Rantzau var feltherre for Frederik 1. i krigen mod Christian 2. i 1523. Som tak for indsatsen fik han store forleninger i både kongeriget og hertugdømmerne. I 1526 anskaffede han for egne midler et stort godsområde i det vestlige Holsten, hvor han opførte det befæstede renæssanceslot Breitenburg.

Mest kendt og berygtet er Johann Rantzau for sin indsats for Christian 3. under Grevens Fejde 1534-36. Trods et ugunstigt udgangspunkt udmanøvrerede han først Lübeck og tvang byen til særskilt fred. Herefter nedkæmpede han bondeoprørerne i Jylland (Slaget ved Aalborg i december 1534). Overrumplende satte Rantzau nu over fra Als til Fyn, og i Slaget ved Øksnebjerg udslettede han de samlede grevelige tropper og bondehære. De fynske byer blev givet fri til plyndring, og med støtte fra flåden indledte han belejringen af København, som måtte overgive sig. Efter fejden var Johann Rantzau med til at holde de verdslige herrer skadesløse.

I dansk folkelig bevidsthed står der almindeligvis skræk om Johann Rantzaus navn (se uddrag af Johannes V. Jensens "Kongens Fald" og Ebbe Kløvedal Reichs "Skærm jeres hus"), men i hertugdømmerne er hans eftermæle ofte mere positivt. Her er han ikke kun den hårde krigsherre, men også statsmanden, der inden for det slesvig-holstenske ridderskab virkede for hertugdømmernes samhørighed.