Reventlowerne, indflydelsesrig adelsslægt

Slægten stammer fra Ditmarsken, men udvandrede i 1100-tallet til det østlige Holsten. Slægten deles op i flere linier, nemlig den holstenske linie, som er kendt i perioden 1223 til den uddøde i 1783, to mecklenburgske linier, "den ældre" kendt fra 1236 og "den yngre" kendt fra 1393, som under Christian 4. gik i dansk tjeneste og uddøde i 1772. Endelig taler man om den fynske linie, kendt fra 1358 og uddød i 1566.

I dansk sammenhæng er den ældre mecklenburgske linie mest interessant. Fra denne linie stammer hofmarskal, gehejmeråd Ditlev von Reventlow, der i 1632 blev tysk kansler under Christian 4. og hans sønner, storkansler Conrad Reventlow, der i 1673 blev greve og fra 1685 med herregården Sandbjerg Slot på Sundeved som stamsæde og Henning Reventlow (1551-1624), der blev ejer af herregården Altenhof ved Egernførde.

Altenhof-liniens to mest fremtrædende skikkelser var Ditlev Reventlow (1712-83), som var den sindssyge Christian 7.'s strenge opdrager, men også sammen med H.C. Schimmelmann en dygtig finansminister, og hans sønner Cay Fr. Reventlow (1753-1834) og Fritz Reventlow, der efter nogle år som diplomat i Spanien blev hjemkaldt og bl.a. udnævnt til chef for Det kgl. Bibliotek, Mønt- og Medaljekabinettet, Kunstkammeret og Botanisk Have i København, for senere, efter A.P. Bernstorffs død, at blive chef for Tyske Kancelli, der stod for administrationen af hertugdømmerne. Cay Fr. Reventlow og hans bror Fritz Reventlow på Emkendorf viste sig i reformperioden i slutningen af 1700-tallet mere konservative en deres danske slægtninge

Slægten tæller mange fremtrædende officerer, statsmænd og godsejere. Den har ejet talrige godser i Tyskland, Danmark og hertugdømmerne, heraf også to grevskaber, Reventlow og Christianssæde, og baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn. Medlemmer af slægten ejer endnu bl.a. Wittenberg, Wulfshagen og Damp i Holsten samt Hverringe i Danmark.