Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Ribebrevet (1460)

Ribebrevet

Ribebrevet kaldes også Ribe-overenskomsten. Det er en aftale indgået den 5. marts 1460 mellem det holstenske ridderskab og den danske konge Christian 1.

Det holstenske ridderskab var en sammenslutning af magtfulde holstenske adelsslægter, som tjente greven af Holsten og støttede ham i hans bestræbelser på at få mere og mere indflydelse i Slesvig, som han anså for en vigtig bufferzone mellem Holsten og det danske kongerige.

Da den holstensk/schauenborgske greveslægts rendsborgske linje uddøde med grev Adolf  i 1459, valgte ridderskabet i 1460 den danske konge Christian 1. som hertug i Slesvig og greve (fra 1474 hertug) i Holsten. Men samtidig måtte kongen dog anerkende, at han var blevet valgt ”ikke som en konge af Danmark, men på grund af den gunst, som disse landes indbyggere har til vor person”. Samtidig gav han ridderskabet løfte om at holde landene Slesvig og Holsten ”ewich tosamende ungedelt”, evigt udelte sammen. Med Ribebrevet blev Holsten de næste 400 år knyttet til det danske monarki ved en personalunion, og inden for denne ramme blev Slesvigs og Holstens nære samhørighed i form af en realunion fastslået.

Ribebrevet blev skrevet på pergament i to eksemplarer. Kongens findes i Rigsarkivet, det holstenske ridderskabs med 18 vedhæftede sigiller (segl) ligger i Schleswig-Holsteinisches Landesarchiv på Gottorp Slot.

Ribebrevet kom til at spille en stor rolle i 1800-tallets nationale konflikt mellem Danmark og Slesvig-Holsten om en opdeling af Slesvig og Holsten i henhold til nationalitetsprincippet, hvilket ifølge slesvig-holstenerne ville være et brud på Ribebrevets garanti om at holde landene Slesvig og Holsten ”ewich tosamende ungedelt”, evigt udelte sammen.

Litteratur:

Henning von Rumohr (red): Dat se bliven ewich tosamende ungedelt, 1960.
Carsten Jahnke: ”Dat se bliven ewich tosamende ungedelt”, i: ZSGH, 128, 2003.