A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Svenskekrigene

Svenskekrigene er betegnelsen for en længere række krige mellem Danmark og Sverige, der fandt sted fra anden halvdel af det 16. til det 18. århundrede.

Den nordiske Syvårskrig (1563-70) og Kalmarkrigen (1611-13)

Mellem 1563 og 1720 udkæmpede Danmark og Sverige en række krige, hvori Sønderjyllands rolle var meget forskellig. De første, Den nordiske Syvårskrig 1563-1570 og Kalmarkrigen 1611-13, berørte kun Hertugdømmerne i form af øgede skatter, som endda var ret moderate. I 1630 gik Sverige ind i Trediveårskrigen og etablerede sig som militær stormagt i Tyskland.

Torstenssonsfejden (1643-1648)

I december 1643 angreb en svensk hær under feltmarskal Lennart Torstensson Holsten og indledte dermed Torstenssonsfejden. Hertug Frederik 3. af Gottorp indgik en neutralitetsaftale med svenskerne for sine besiddelser, mens de kongelige områder blev besat og udsat for opkrævning af krigsskat. Krigen medførte også markante ødelæggelser bl.a. af Søgård og Hansborg i Haderslev. I sommeren 1644 gennemførtes et modangreb fra syd af en kejserlig hær. Svenskerne rykkede ud, men overtog snart igen kontrollen med Hertugdømmerne, som forblev besat frem til freden i Brømsebro i 1645. 1648 sluttede Trediveårskrigen. Sverige stod som sejrherre og beholdt store områder i Nordtyskland.

1. Karl Gustav-krig (1657-1658)

I 1657 erklærede Danmark Sverige krig og indledte 1. Karl Gustav-krig. Danske tropper rykkede ind i den svenske besiddelse ærkebispedømmet Bremen. Den svenske konge Karl Gustav reagerede hurtigt. I slutningen af 1657 løb den svenske hær det danske forsvar over ende, og Holsten, Slesvig og Jylland blev besat. De svenske tropper fortsatte over isen til Fyn og videre til Lolland og Sjælland. I februar 1658 blev Roskildefreden indgået, hvorved Danmark afstod bl.a. Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hertug Frederik af Gottorp havde indgået en alliance med Sverige i efteråret 1657. Ved en tillægsaftale til Roskildefreden i maj 1658 fik han dels overladt nogle mindre områder i Sønderjylland af kongen, dels blev han erklæret suveræn som hertug i Slesvig, altså fri af lensbåndet til Danmark.

2. Karl Gustav-krig (1658-1660)

Som led i fredsaftalen blev de svenske tropper stående i Jylland og Hertugdømmerne til sommeren 1658. Da de skulle rykke ud, valgte den svenske konge i stedet at søge at erobre hele Danmark og indledte i august 2. Karl Gustav-krig. Danmark fik nu hjælp af en stor allieret hær, som i efteråret 1658 rykkede ind i Hertugdømmerne. I december gik den allierede hær over Alssund og erobrede Sønderborg, som svenskerne stadig havde holdt besat. For civilbefolkningen blev denne krig dog den værste af alle, fordi de allierede tropper også krævede mad og penge, og befolkningen havde ikke længere meget at give af. Samtidig bredte en voldsom epidemi sig i Nordslesvig. Ved freden i 1660 blev bestemmelserne fra 1658 stort set fastholdt.

Skånske Krig (1675-1679)

Gennem de næste 60 år var dansk udenrigspolitik præget af ønsket om revanche mod Sverige. Ved begyndelsen af Skånske Krig 1675-79 blev hertugen af Gottorp ved militært dansk pres tvunget til at opgive alle fordele fra freden 1658. Da hertugen i 1676 flygtede til Hamborg, besatte kongelige tropper de gottorpske områder, og kongen erklærede de gottorpske dele af Slesvig for sine. Ved freden i 1679 måtte han dog levere dem tilbage.

Store Nordiske Krig (1700-1713)

I år 1700 gik den danske konge igen i krig mod Sverige og Gottorp. I forening med flere stormagter kunne Sverige hurtigt gennemtrumfe en fred, der ikke gav Danmark gevinster, men understregede Gottorps uafhængighed ved freden i Traventhal. Et svensk nederlag til Rusland 1709 fik Danmark til at erklære krig mod Sverige og gå ind i Store Nordiske Krig i alliance med Rusland og Polen. Et forsøg på at generobre Skåne slog dog fejl. Derpå fulgte kampe i Nordtyskland, hvor Danmark i første omgang også led nederlag. En svensk hær gik i januar 1713 ind i Hertugdømmerne, hvor den afbrændte byen Altona. Derpå søgte den vinterkvarter i den gottorpske fæstning Tønning, hvor den hemmeligt blev lukket ind af den gottorpske regering, som officielt var neutral. Her blev de svenske tropper tvunget til overgivelse i maj 1713. Derpå besatte Danmark de gottorpske områder, og ved freden på Frederiksborg i 1720 fik Danmark lov til at beholde de gottorpske dele af Slesvig, men ikke af Holsten.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Carsten Due-Nielsen m.fl.: Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 1-2. 2001-02.