A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Stednavne

Området mellem Kongeåen og Ejderen er bindeleddet mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. Dette ses også i landsdelens stednavnemateriale, både hvad angår stednavnetyper, deres sammensætning samt stavemåder. Områdets ældste stednavne går 1.200-2.000 år tilbage og stammer fra et fælles sprogtrin mellem de nordiske og germanske sprog. De fleste sted- og naturnavne i Sydslesvig er af dansk oprindelse. 

Området hørte fra ældgammel tid til det danske rige og var en del af Sønderjylland. Men som grænseland har området været brydningsfelt mellem dansk og tysk i mange århundreder. I 1460 skilte den danske konge Sønderjylland ud fra kongeriget og knyttede landsdelen til Holsten. Siden 1864 har Sydslesvig hørt under Tyskland. En del af befolkningen er efterkommere af en oprindelig dansk befolkning - men selv om mange har glemt deres danske rødder, er der fortsat en betydelig dansksindet befolkning i landsdelen.

Når man ser de sydslesvigske stednavne, virker en del velkendte, men de fleste forekommer fremmedartede. Der er sket en vis germanisering af navnene, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at de danske navne i høj grad er bevaret, takket være kongens, hertugernes og kirkens ofte tyske men tro embedsmænd. Mange stednavne er således fortsat stavet på middelalderdansk eller efter jysk udtale. I 1800 tallet og første del af 1900 tallet foretog danske myndigheder og enkeltpersoner en “fordanskning” af navnene, ofte uden den store indsigt i og hensyn til den danske form, navnene allerede havde.

Nedenfor ses en smagsprøve på stavemåder på stednavne i Danmark i perioden ca. 1200-1500, hvoraf en del genfindes i de nuværende sydslesvigske stednavne (og i danske efternavne). Det var før stavemåden af stednavne blev ensrettet i Danmark:

Ager: ager, agger, aker, akær, acker, aur.
Balle: bale, balle, balli, ballig, balgh, ballow
Borg: borg, borgh, borch, burg, burgh
Bæk: bæk, bek, bec, beg, bech, beck, bæc
Bøl: bøl, bøll, bul, bull, byl, byll
Hus: hus, huus
Kær: kier, ker, keer, kiar, kiær, kyær, kehr
Lev: lef, leff, le, løf, løff, løfæ, leuæ, løffue
Næs: næs, næss, nes, nees, ness, nisse
Vad: wad, wath, wat, watt, vadh, uad
Vig: uig, vik, wik, wiik, wigh, wich, wyk
Ved: vet, wet, wedt, weth, wit, with, uith, wyt
Skov: skow, skou, scog, skoug, skogh, skoff, sco, scogh, schow, schouw, schouff, skau
Sted: sted, stedt, stede, stet, stæde, stædh, stæth, stad, stath, stee

th blev almindeligvis udtalt som blødt d, - c og ch som k.

Nogle sted- og naturnavne i Sydslesvig

Tydelig dansk form

Adelby, Aventoft, Brodersby, Brarup, Dollerup, Ellund, Esperstoft, Frörup, Gammelby, Gunneby, Haddeby, Haurup, Husby, Janneby, Kragelund, Lindholm, Markerup, Olderup, Pommerby, Risum, Rüde, Satrup, Stenderup, Söby, Tarup, Töstrup, Ulstrup.

Gammel dansk form

Abro (Åbro), Birknack (Birknakke), Boklund (Boglund), Böklund, Eggebek, Eider, Eschelsmark, Fleckeby, Jerrisbek, Kielsgaard, Kieracker, Kopperby, Langballig, Lindewitt, Munkwolstrup, Mürvik, Ockholm, Oxbek, Quastrup, Quern, Sandbek, Stexwig, Sundsacker, Thumby, Wackerballig, Waygaard, Wesebykjer, Windeby.

Gamle danske og tyske bogstaver

Dansk aa = å: Kronsgaard, Maasbüll, Rosgaard, Taarstedt (Tår = Tor).
Tysk oe = ö = ø: Beveroe, Jerrishoe (hø = høj), Noer, Oehe (Ø), Oersberg (Ørsbjerg),
Toesdorf (Tøstrup).

Form efter jysk udtale

Kendes også fra stednavne i Danmark: Ausacker (Oksager), Brebel (Bredbøl), Böhl, (Bøel), Goltoft (Goldtoft), Harrisle(e), Hemmelmark (Himmelmark), Himmershoi (Himmershoved), Hürup (hy = høj), Jarplund (Jaruplund), Jübek (Jydbæk), Kahleby (Kaleby), Kisperhy (Kirsebærhøj), Maasholm (mås = mose), Oeversee (Øversø), Roikier (Rodkær), Solt (Salt), Sünderup (Sønderup), Winnemark (Vindemark).

Stærkt forandret

Som i Danmark er nogle stednavne gennem tiden forandret til ukendelighed: Ahrenshöft (Ornshoved), Bergenhusen (Bæverhuse), Löwenstedt (Lyngsæd), Lüngerau (Lyngvrå), Mohrkirch (Mårkær, af Moerkier), Ostenfeld (Øster Fjolde).

Tysk form

Gælder især sidste led i navnet, hvorved den danske oprindelse sløres: -holz = holt: Breiholz, Bistoftholz, Dingholz (Tingholt), Norgaardholz, Sörupholz, Westerholz.

-rott eller ratt = jysk rod, sjællandsk rød; betyder rydning: Dollrott (Dolrød), Güderott (Gyderød), Scheggerott (Skæggerød), Winderatt (Vinderød).

-watt = vad: Arlewatt, Bökwatt, Mooswatt, Unewatt

Også -marsch = marsk, fra tysk (gl. dansk = mærsk) og -warft = værf (af frisisk weerf).

Tysk og frisisk oprindelse

En hel del stednavne er af tysk oprindelse, mest plattysk = nedertysk, bl. a. Glücksburg (Lyksborg / Glyksborg, af Lucksborg). De tyske navne findes mest mod syd, mens der vestpå træffes stednavne af frisisk oprindelse. Friserne har ofte deres egne navne. De afspejler mange gange de gamle danske stednavnes stavemåde eller udtale.

Andet

Friedrichstadt = Frederiksstad, efter Hertug Friedrich 3. af Gottorp. Friedrichsau (Frederikså), Friedrichsfeld og Friedrichsholm efter Kong Frederik 5.

Mere om stednavne finder du på Internettet på www.slesvignavne.dk  og i danske og tyske stednavneordbøger.