A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Urmageri i Sønderjylland

Allerede fra 1600-tallet var der tårnure i de vestsønderjyske kirker pga. handelssamkvemmet med Holland, hvor der var mange urmagere. Blandt de første urmagere i Sønderjylland var søfolk på Vadehavsøerne, idet deres erhverv gav dem gode navigationskundskaber og tidevandet gav interesse for astronomi og tidsmåling. De ældste urmagere kendes fra omkring 1650. De virkede både i byerne og på landet, og i landsbyerne over hele landsdelen kombinerede man urmageriet med landbrug. I Vestslesvig blev friserure udbredt fra midt i 1600-tallet, men først i 1700-årene begyndte borgere, præster, kaptajner og velhavende bønder i almindelighed at få ure. Over hele Sønderjylland forekom nu både lommeure og vægure, kaldet jenpeger, dvs. kun med én viser, og omkring år 1750 kom standurene.

I denne periode var Hertugdømmerne præget af velstand og et blomstrende næringsliv, der skabte grundlag for urmagernes produkter. Blandt de kendte var urmagerfamilien Green i Aabenraa. I 1744 kom Liverpool-urmageren Peter Green til Aabenraa. Hans kunder blev byens borgerskab, embedsmænd og kaptajner samt bønder fra oplandet. To sønner kom med i virksomheden, og firmaet leverede kvalitetsure til bl.a. København, Norge og Tyskland. Ofte var standurene i kasser fra snedker Lorenz Nielsen. Foruden standurene producerede virksomheden taffelure, lygteure og tårnure, bl.a. til Brødremenigheden i Christiansfeld. Håndværksmæssig fremstilling af ure fortsatte i Sønderjylland til omkring 1850, dog kendes mindre urfabrikker allerede i 1700-tallet.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Jens Ingvordsen: Urmagere i Danmark før år 1900. 2004. Lars N. Henningsen: Urmagerfamilien Green og snedker Lorenz Nielsen, i: Nordslesvigske Museer 1989. Jens Lampe: Flere artikler om urmageri i Sønderjylland, i: Sønderjysk Månedsskrift 1979-84.