Kronik: Hvad skal der ske med det grænseoverskridende samarbejde?

"En nedlæggelse af Region Syddanmark vil betyde en svækkelse af samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Det må ikke ske. Derfor skal der lyde en opfordring til Folketinget om at tænke sig om, inden man på et forhastet grundlag vanskeliggør det vigtige grænseoverskridende samarbejde", skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin kronik, der blev bragt i Flensborg Avis mandag den 11. marts 2019.

Tilføjet 11. mar 2019 - 09:19
Del nyheden

Af Jens Andresen, formand i Grænseforeningen, bor i Løgumkloster

Hvis det står til regeringen, skal de fem danske regioner snart nedlægges og erstattes af fem forvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber. Sådan ser det ud, efter at regeringen præsenterede sit udspil til ny sundhedsreform 16. januar 2019. Det er foruroligende nyt for os, der er bosiddende i grænselandet og for Grænseforeningen, hvor jeg er formand. For hvad vil det betyde for det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland, hvis man nedlægger Region Syddanmark?

De danske regioner varetager jo andet og mere end sygehusene. Når det gælder grænselandet, er Region Syddanmark en meget væsentlig aktør i forhold til det grænseoverskridende arbejde. Også når det gælder det grænseoverskridende samarbejde, der er finansieret af EU’s Interreg-programmer, har Region Syddanmark spillet en helt central rolle. Det dansk-tyske grænseområde har modtaget adskillige millioner euro i støtte fra EU´s regionale udviklingspuljer. Hvad sker der med dette fremadrettet?

Planerne om at nedlægge de danske regioner har været længe undervejs. Reelt må man sige, at regionerne allerede i efteråret 2018 blev sat delvist ud af spillet, i alt fald når det gælder erhvervsfremme. Det skete, da Folketinget vedtog lov om erhvervsfremme, der betyder, at regionerne ikke længere skal varetage egen erhvervsfremmeindsats, herunder turisme. I stedet er der pr. 1. januar 2019 etableret et nyt, centralt organ, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, til at varetage erhvervsfremme i landets kommuner. Men tror man for alvor, at denne centrale instans vil kunne varetage det store samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse, som Region Syddanmark har varetaget?

I grænselandet bliver det grænseoverskridende samarbejde formelt varetaget af Region Sønderjylland-Slesvig, der er et samarbejde mellem de fire danske kommuner Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg samt Region Syddanmark og på tysk side Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og Stadt Flensburg. Region Syddanmark spiller en helt central rolle i Region Sønderjylland-Slesvig, men også som selvstændig aktør i samarbejdet med den slesvig-holstenske landdagsregering i Kiel.

Når man ser mod Danmarks anden store grænseregion, Øresundsregionen, finder man en pendant til Region Sønderjylland-Schleswig: Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde, der forener regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden samt de tilhørende 85 kommuner i en fælles indsats for bæredygtig vækst og beskæftigelse gennem erhvervsfremme og ved at fjerne grænsehindringer, der er barrierer for den økonomiske vækst og integration i regionen, lyder det på hjemmesiden.

En rapport, som konsulentfirmaet Damvad Analytics udførte for Greater Copenhagen i 2017, viste, at der kan opnås milliarder i økonomisk vækst og øget beskæftigelse, hvis Danmark og Sverige fjerner grænsehindringer, der gør livet svært for arbejdstagere og virksomheder i regionen. Mon ikke det samme gør sig gældende for det dansk-tyske grænseland? 

Region Sønderjylland-Slesvig og Greater Copenhagen har meget tilfælles, og der er grund til at styrke og ikke svække det grænseoverskridende arbejde både mod syd mod Tyskland og mod øst mod Sverige. Men ved en eventuel nedlæggelse af Region Syddanmark fjernes en væsentlig drivkraft fra Region Sønderjylland-Slesvig, og det grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseland mister sin vigtigste dynamo. Hverken mere eller mindre.

Grænseforeningen har som formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, og udbrede kendskabet til grænselandet samt bevare og styrke danske sprog og kultur under sloganet ”For en åben danskhed”. Så hvorfor er Grænseforeningen overhovedet optaget af erhvervsfremme og grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseland? Svaret ligger lige for: Når mennesker, der bor syd for grænsen, tager på arbejde nord for grænsen og oplever en dansk hverdag på deres arbejdsplads, øges kendskabet til dansk sprog og kultur.

Derfor er det glædeligt, hver gang en arbejdssøgende eller studerende pendler frem og tilbage over grænsen for at gå på arbejde, universitetet eller noget helt tredje. Derfor er det også glædeligt, hver gang en dansk virksomhed placerer en filial syd for grænsen, og hver gang offentlige institutioner arbejder på tværs af grænsen. Den kulturelle forståelse øges, og livskvaliteten forbedres for de mennesker, der bor i grænselandet.

I Grænseforeningen glæder vi os over, at 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark vil blive markeret i 2020, og at 2020 er udnævnt til dansk-tysk venskabsår af kulturminister Mette Bock og hendes tyske kollega. Men vi er kede af, hvis de fine skåltaler ikke giver sig udslag i den førte politik i de to lande, både på kultur- og erhvervsområdet.

En nedlæggelse af Region Syddanmark vil betyde en svækkelse af samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Det må ikke ske. Derfor skal der lyde en opfordring til Folketinget om at tænke sig om, inden man på et forhastet grundlag vanskeliggør det vigtige grænseoverskridende samarbejde. 

Kronikken er bragt i Flensborg Avis mandag den 11. marts 2019.