Arnæs

Arnæs, der ligger ca. tre km syd for Kappel, er speciel, både hvad angår beliggenhed og tilblivelseshistorie.  Den lille by med omkring 350 indbyggere er Tysklands mindste købstad. Arnæs blev grundlagt af en gruppe Kappelborgere, der ikke ville lade sig kue. Ditlev Rumohr, ejeren af herregården Røst, ville gøre Kappels indbyggere til livegne, og det endda efter at samme kappelborgere havde løskøbt ham fra tyrkisk fangenskab.

Ca. to tredjedele af byens omkring 100 familier, valgte i 1667 at starte et nyt samfund på den lille ø Arnæs i Slien. Her lavede man en række lange, smalle og ens parceller, alle med adgang til fjorden. Handel, fiskeri og søfart fik velstanden i byen til at vokse, og på et tidspunkt blev den regnet for at være Angels rigeste by.

Efter 1864 gik det tilbage for byen, der mistede sine skandinaviske markeder. Arnæs, der siden 1796 har været en halvø, har kun en gade, den er til gengæld næsten 800 meter lang og smukt markeret med lindetræer. Her ses mange fine gavlhuse med små ”Utluchten” – vindfang mod gaden. Huset i Langegade 13 regnes for at være byens ældste beboelseshus.

Skipperkirken blev oprindeligt opført i bindingsværk i 1673 på et voldsted fra en af Erik af Pommerns borge. I 1773 blev den muret op i teglsten, så kun nordmuren stadig står uforandret tilbage i bindingsværk. Klokketårnet mod vest med den spidse hjelm kom til i 1825 og senere også våbenhuset. Læg især mærke til renæssanceprædikestolen fra 1573 og den pokalformede trædøbefont fra 1600-tallet i barokstil ligesom krucifikset. Kirkens skibsmodeller, hvoraf én har Dannebrog vajende agter, er skænket af gamle skippere, og på kirkegården og kirkens sydvæg bringer flere gravsten med skibsbilleder mindelser om det lille samfunds stolte fortid frem til 1864.

Flere oplysninger.

Kilde: Grænseforeningens årbog 2001 og 2006.