A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Staller

Middelalderlig betegnelse for embedsmand tilknyttet kongens husholdning. Staller blev i Slesvig betegnelsen for landsherrens stedfortræder i landskaberne Ejdersted og Nordstrand samt på Pelworm. Han fungerede som leder af retsvæsenet, var øverste politimyndighed og havde andre ledende funktioner fx indenfor digevæsenet.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

R. Kuschert: Nordfriesland unter der Herrschaft der Herzöge von Gottorf, i: A. Bantelmann m.fl. (red.): Geschichte Nordfrieslands. Heide 1996.